Løbende opdateringer fra
Landbruget i Permatopia 2020
Løbende opdateringer fra Landbruget i Permatopia 2020 |
|
November 2019
De fleste grøntsager er nu enten spist op, eller høstet og lagret.
Jordbær, hestebønner og alm. Bønner er på frost, sellerier, persillerod og rigelige mængder af pastinakker, gulerødder og rødbeder er i kølecontaineren. I den sorte container er der masser af kartofler, en del hvidkål og ikke ret mange rødkål.
I laden er der græskar og i et tilstødende lokale masser af løg og hvidløg. En del af disse er naturligvis også i løgrummet, men her ikke plads til det hele.
Ude på marken er der stadig mange grønkål, også røde, palmekål og rosenkål. Der er også lidt sellerier endnu og en hel del 
savojkål. Og endelig er der fennikel, bladbeder og persille.
Sidste år var usædvanligt varmt og tørt, men vi investerede til gengæld mange ressourcer i vandingen, og fik mange gode resultater. Vejret har været lidt mere lunefuldt i år, og det er nok derfor at en del af høsten ikke er blevet ligeså imponerende som sidste år. Broccolierne delte sig for tidligt, der gik gulerodslarver i persilleroden, hvidkålen blev ikke lige så store som sidste år, og rødkålene nåede ikke rigtigt at få fyldige hoveder. En del af porrerne er gået i stok og de har også været angrebet af porremøl.
Alligevel rigtig mange gode porrer og som sidste år masser af dejlige grønkål, palmekål og rosenkål. Ligeså i stil med sidste år, en fin kartoffelhøst og gulerodshøst. Rigtig mange rødbeder (får vi mon brugt dem alle?) og løg. Også sellerier og hvidløg, men begge dele kunne godt have været noget større. Jordbærrene og bønnerne har i år været en pæn succes, der nu fylder op i fryserne.
Hele året igennem, specielt i juli måned, har der været manglende opbakning til det konkrete og daglige arbejde i markerne. Undtagelserne har været de større kampagner, hvor specielle afgrøder skulle ’i hus’.
Til gengæld har der været rigtig god opbakning til det daglige høstarbejde i forbindelse med bestillinger, og velgørende fleksibilitet, når der skulle bruges vikarer. Mest værdifuld har støtten været fra dem, der har forpligtiget sig i vagtskemaerne.
I de travle høstmåneder har beboerne gjort fin brug af vores produkter, som planlagt, men lige nu er salget langt fra stort nok, til at vi kan få afsat alle vores varer ad den vej. Det er så fint, at der nu hver uge kommer relativt store bestillinger fra H15. Problemet er så at skaffe frivillige hjælper til at høste, vaske og pakke disse produkter nu, hvor Morten holder pause. Tidligere har leveringerne hvilet på interessetimer, men den interesse er væk nu, og vi må sætte vores lid til den almene hjælpsomhed og fællesskabsfølelse hos beboerne. Alternativet er ingen levering til H15 og ingen penge til os!. De første 3 uger her i november er det gået godt.
Og så er det jo slut med æggene, da de gamle høns nu bliver slagtet.
Kølecontaineren er blevet lukket ned og vil blive fjernet en af dagene. Rødbederne, kartoflerne, sellerierne og hvidkålene er nu samlet i løgrummet, hvor de kan hentes af beboerne som selvbetjening i butikken. Her ligger også stadig en hel del rødløg og alt for mange zittauerløg og hvidløg.
På marken er der mange grønkål endnu, en del palmekål og rosenkål, og en smule savojkål. Faktisk også nye lækre kålskud, også lidt hvidkål og rødkål på den bageste mark. Persillen er også fim, og der er lidt fennikel og blad- og sølvbeder.
Vi har modtaget en stor ladning kaffegrums, og på noget af dette dyrkes der nu svampe.
Appelsiner, æblemost og kød får vi igen, når forholdene tillader det.
Vi har en fin bemanding til det kommende år, men arbejdets art fremover står hen i det uvisse.
Indtil videre planlægges der ud fra, at butikken fortsættes som hidtil, med levering 6 dage om ugen. Det er dog først til juni, at vi forventer så mange varer i butikken, at vi vender tilbage fra selvbetjeningen til den daglige høst med leveringer i kasserne.
Når fællesspisningen i Loen for alvor kommer i gang, skal der tænkes nyt.
Holdet er ikke kommet i gang endnu, da butikken udelukkende kører på selvbetjening. I stedet har en gruppe fra dette team påtaget sig at så, prikle og vande alt det til marken, der skal forspires. De små planter har - på trods af deres store indsats - lidt en del på grund af pladsmangel. Vi må - på en eller anden måde - skaffe ressourcer til at få bygget dét større så- og priklehus, som der findes en skitse til.
En hel del majs overnattede i frost en nat i maj, som i kan se til venstre
Så var der jo ikke andet at gøre, end at hente ny såjord til endnu en omgang majs.
En opgave for Bjørn til højre.
Nu er de nye høns blevet store nok til at levere æg til fællesskabet.
Ellers er der kun løg tilbage af vores egne produkter - bortset fra de frosne bønner i fryser 5.
Til gengæld har der været mange gode salater og andet godt fra drivhuset. Og så har vi videresolgt kartofler og persillerod fra Kammergave.
Nu har vi åbnet butikken, men foreløbig skal vi blot høste jordbær og zulusalat, samt fordele de varer der er i løgrummet eller kommer fra forsøgsbedet.
Jordbærrene startede forsigtig, men i løbet af et par uger blev der så mange, at vi først måtte lave selvpluk for Permatopia, og senere også for alle andre - samtidig med leveringer til marked, H15 og alderdomshjemmet.
Vi vander stadig de små planter i så- og priklehuset om morgenen, og igen - om nødvendigt - om aftenen.
Når fællesspisningen går i gang, skal en del af høsten også foregå senere på dagen, og vi får så en ny opgave med at klargøre grønsagerne til grovkøkkenet, hvor jord, udyr og ikke-spiselige dele af grønsagerne ikke skal med.
Der har været en hel del frafald og sygdom blandt høsterne, så i takt med at grønsagerne modnes på markerne har vi ofte svært ved at skaffe høstere nok, og vi må ofte spørge fællesskabet om hjælp.
Arbejdet er blevet hårdere og mere tidskrævende efter at fællesspisningen er startet. Vi har mere brug for de unge kræfter, og en del af disse er optaget af arbejdsopgaver udenfor Permatopia - ikke mindst ved almindelig høsttid, kl. 9.30 om formiddagen. Her har vores volunteers også været en rigtig god hjælp i den første uge, men på lang sigt må vi finde andre løsninger. Vi holdt møde om det 17/8. 2-3 nye høstere vil træde til, så det giver lidt håb for fremtiden
Der er blevet mere arbejde i dette team nu, hvor fællesspisningen er gået i gang. Arbejdsmængden varierer en del, afhængig af de enkelte menuer. En del af de seje ældre er begyndt at vise små træthedstegn. Til gengæld er der kommet 4-5 nye yngre til, så lige nu kører det faktisk rimelig godt, dog er lørdagen så travl, at vi er nødt til at bede om ekstra hjælp. September har været rigtig hård, men efterhånden som flere af grønsagerne er høstet og kommet i container eller fryser, letter det en smule.
Der har været store logistiske udfordringer i koordination af flowet mellem marken, høsterne og køkkenet. Bente B-H har lagt et stort arbejde i dette, og vi håber på, at alle mellemled i løbet af efteråret kan overflødiggøres, så de enkelte madteam kan bestille deres varer direkte fra butikken. Samtidig må de enkelte landbrugsteams være omhyggelige med at opdatere deres produkter, og også gøre madteams'ene opmærksom på hvilke varer, der skal bruges hurtigt for at undgå madspild. Der er oprettet et googlesheet, hvor landbrugsteams og madteams kan holde hinanden orienteret.
Alle landbrugsteams har nu udpeget en it-ansvarlig, der sørger for at lægge nye varer ind på butikssiden, og løbende holde lageret ajour. Disse it-ansvarlige må også inden for kort tid jævnligt (ugentlig!) holde øje med de kommende menuer, og hvad teamet i den forbindelse kan og forventes at byde ind med. Hvert enkelt team høster selv dagligt deres produkter. Efter at fællesspisningen er kommet i gang, er butikkens omsætning steget med 50%.
Marken er endnu for våd til at køre med maskiner på. Der har været overvejelser om at begynde at plante f.eks. hvidløg uden at bearbejde jorden først, men da det nu ser ud til, at vi går ind i en tør periode, håber vi alligevel på, at maskinerne kan komme i gang i løbet nogle uger, så vi kan udnytte de sparsomme menneskelige arbejdsressourcer andetsteds.
I priklehuset er man begyndt at sætte løg (banan-skalotteløg), spidskål m.v., som efterhånden flyttes ned til drivhuset for at give plads til at nye ting kan spire i så- og priklehuset.
Tirsdag den 24.marts satte vi mere end 4000 hvidløg. De skulle være sat allerede i efteråret, men jorden har været for våd.
I løbet af de næste 14 dage gøres jorden klar. Den løsnes (pløjes op med maskine, vi har endnu ikke ressourcer til at gøre det uden, hvis vi skal være selvforsynende). Der spredes også komøg ud over det hele. Om et par uger går vi så i gang med et så og plante i marken, mens vi stadig skal så og pleje de nye spirer.
Thomas Rohde og Rasmus Bertelsen er i gang med at organisere arbejdskraften. Det er en organisering, vi forventer os meget af. Der skulle bl.a. komme nogle solide arbejdshold ud af det, som måske også kan hjælpe andre teams, hvis der er stort behov, og det kan passe ind i tidsplanerne. Det vil øge flexibiliteten, og det vil det også, hvis nogle fra de andre teams eventuelt havde overskud til helt eller delvist at gå ind på nogle af disse hold. Men foreløbig planlægges der ud fra de beboere, der har fået tildelt timer i markgrønt.
Vi mangler en tovholder.
Sæsonen er nu godt i gang, og vi følger spændt den nye organisationsstruktur, som er kommet rigtig godt fra start.
Der er dannet 4 selvorganiserende teams.
Et jordbær-vinterkål-team, bestående af Maria Eva, Tobias, Nynne, Line E og Mette S.
Et sommerkål-bønner-team med Maria K, Heather og Jessica.
Et rodfrugt-team. bestående af Niels, Frederik og Anders W. De tager ansvar for pastinakker, persillerod, rødbeder og porrer
Endelig er det et fleksibelt hold med Lizette, Schlomy og deres 4 børn, som uge for uge finder relevante job i samråd med Morten eller Kirsten A.
Hold fra vagtplanen har bl.a. luget jordbær, lagt de sene kartofler, sået rødbeder, luget hvidløg, været en del af det hold, der satte løg, samt hjulpet til i frugthaven.
Den store traktor er repareret. Det blev lidt dyrere end budgetteret, 48.000 kr. incl. moms.
I hele april måned, inden organisationstrukturen blev realiseret, har markarbejdet hovedsageligt været udført ved frivillig hjælp, som vi har bedt om via Podio. Der er plantet mange ting i marken, hvidløg, tidlige kartofler, sommerkål, fennikel og persille, og der er sået gulerødder, majroer, pastinakker m.m. Der blev også etableret et vandingshold inden den første regn kom.
På billedet til venstre samarbejder vi med naturen ved at lade hestebønner og honningurt vokse side om side, så honningurtens larver kan spise de sorte bedebladlus, der ved sct. hans angriber hestebønnerne
Vi må fortsat appellere til hele fællesskabet over Podio ved de større 'kampagner', som f.eks. løgplantningen 9.maj.
Sommerferien, som kan udfordre enhver planlægning, er ved at være overstået Vi satser på at alle er hjemvendte og friske, så vi kan få fuld bemanding på arbejdsopgaverne fremadrettet. Samtidig er varmen over os, hvilket betyder at vi har været nødt til at vande markerne. Vores volunteers som yder en stor indsats, har stået for en stor del af vandingen, samt en masse andet.
Der er ingen tvivl om at vores volunteers har taget et stort læs fra Permatopias hårdt prøvede skuldre.
Vagtplanen har været en delvis succes. Mange har gjort et rigtig solidt stykke arbejde, få er faldet helt eller delvis fra, mens andre har en hel del til gode. Den samlede arbejdsmængde har været klart undervurderet fra planlæggernes side, og vi må jo nu en gang leve med, at vejret ikke tager rimeligt hensyn til vagtplanen, så akutte arbejdsopgaver må afvikles på andre måder.
De selvorganiserende teams har ligeledes været en delvis succes. Grænsen mellem Mortens og landbrugsgruppens ansvar og disse teams ansvar har været flydende og uklar. Enklest ville det være, hvis teams’ene påtog sig det fulde ansvar.
Vi har jo været igennem en længere hedebølge, hvorfor marken er meget tør, og jorden svær at arbejde i. Til gengæld er mange grønsager vokset godt, og løgene, gulerødderne og de første rødbeder er parat til at blive høstet, oplagret i laden, løgrummet og den kølecontainer der ankommer torsdag den 20/8. Det ene af de første bede med sommerkål har givet godt. Snart vrimler det med modne majs.
I marken er det høsttid nu. Alle gulerødderne er høstet, sommerkartoflerne er høstet og vi er i gang med vinterkartoflerne, majsene er høstet og frosset ned. Bønner, hestebønner og squash i tern er også frosset ned. Edamama bønner og lollandske rosiner er ligeledes høstet og gemt. Der hersker nu optimisme i marken efter nogle meget succesfulde sessioner i marken hvor hele fællesskabet blev inviteret. Der har været god opbakning fra fællesskabet og vi får rykket en del i fællesskab. Markarbejdets organisering med vagtplan løber ud her i slutningen af oktober, så herefter skal der trækkes på fællesskabet på anden vis.
Vagtplanen har været en delvis succes. Det har været rigtig godt at kunne disponere over den arbejdskraft, der har stillet sig til rådighed. Mange har samlet set leveret et værdifuldt stykke arbejde. Men planen har ikke været udfyldt svarende til det behov, der oprindeligt var kalkuleret med, og dette behov viste sig til med at være undervurderet. De selvorganiserende teams har taget en del ansvar, men haft svært ved at overskue arbejdets omfang og derfor ofte ikke haft det fornødne rettidige overskud. Rodfrugtteamet har fungeret bedst.
Vi har en god høst af vintergrønt - og den fortsætter lidt endnu med de afgrøder, som ikke kan blive stående på marken. Vi skal derfor finde tilstrækkelig og passende lagerplads, hvilket er det muliges kunst, da vi er begrænset af mangel på plads og penge, og grønsagerne stiller forskellige krav. Vi har igen måttet tage den ikke helt tilfredsstillende løsning med lejet kølecontainer i brug til rodfrugter - i år er den dog bedre lydisoleret. Alle løg er tørret godt ned efter en lidt for sen høst og forventes at være helt lagerfaste i løglagerrummet. Vi mangler en helt god lagerplads til kartofler, men prøver med laden. Græskar forsøges lagret i løgrummet/butikken, hvor der er god luft omkring.
De volunteers, der har søgt til Permatopia, har været en kæmpe gevinst for landbruget. Vi har et stærkt ønske om, at denne mulighed gøres attraktiv for de besøgende, og på en eller anden måde institutionaliseres.
Der har været en fin opbakning fra fællesskabet til nogle af de større kampagner, som gulerodshøst og majshøst. Sværere har det været med de mindre, - men nok så nødvendige opgaver - der bare kræver at nogle få ofrer sig. Det drejer sig bl.a. om vanding i tørre perioder og kompost-behandling. Der er et udtalt ønske om bedre vækstbetingelser til de små nye skud og planter. Et helt nyt og større priklehus ville være det rigtige. En midlertidig løsning kunne være at bruge noget af det gamle stuehus som arbejdsplads. En anden mulighed kunne være at få vores andet lille drivhus op at stå. (svarende til det, der står i stillehaven).
I den første måned med fællesspisning er det interne forbrug af markens produkter steget med ca. 70 %, fra 18.500 kr. sidste år til 32.000 kr. i år.
I år er vi lidt på forkant i drivhusgruppen da vi skal jo ikke starte med at bygge drivhus og er i gang med gravefri dyrkning i alle bede i begge huse.
Også forkultivering er i fuld gang.
I løbet af januar og februar har vi solgt salater for 2355 kr., cirka halvdelen til os selv og halvdelen til H15. Desværre har Coronaen nu stoppet salget til H 15.
Vi har i gruppen udarbejdet et budget som i øjeblikket afventer godkendelse i hovedkredsen. Bente B-H er ansvarlig for økonomi i drivhusgruppen.
Efter den nye teamfordeling er vi 4 personer mindre end sidste år, men det skal nok gå, da de 11, som vi så mest til, bliver i gruppen."
Vi er ved at have solgt de sidste vinter/forårsafgrøder, drivhus vest er tilplantet med tomater og vi er i gang med udplantning i drivhus øst.
Holdet som har stået for såning og vanding af småplanter er ved at køre træt og har fået forstærkning, indtil vi alle hen over sommeren indgår i samme vagtplan. Hver tager i gennemsnit en vagt om ugen. resten af maj og juni regner vi med at det er nok med en person om dagen, fra juli, når vi begynder at høste, er der som sidste år brug for 2 personer hver dag. Vi er 10 personer i teamet, 3 på 100% og 7 på 50%.
Vi eksperimenterer med plantning og planter i dybe huller som vandes meget grundigt. Derefter får hver plante en håndfuld kaffegrums, fjer og uld i plantehullet. Tomaterne har klaret sig in 10 dag uden yderligere vanding. Men p.gr.a. den komprimerede jord kan de nok ikke klare hele sommeren. Vi vil eksperimenterer med hvor lidt vi kan nøjes med at vande.
Vores udgifter er meget beskedne, af de budgetterede 7000 har vi brugt 3000. Regnskabet er oppe på hvert drivhusmøde, se vedheftede.
Vi fører også regnskab over hvad vi sælger hver måned. Det giver motivation at se hvad vi bidrager med og er nyttigt for planlægningen af næste sæson.
fra 1.1 til 30.4 har vi solgt for 6446kr excl. moms. Drivhussalater, spinat og udplantningsplanter tegner sig for ca 1/3 hver.
På billedet til venstre ser du hvidløg, i midten arbejdes der, og på billedet til højre er der gravet ud til ananas-kirsebær mellem tomatrækkerne.
Økonomi: Vi har solgt til Permatopiabutikken for 2732 kr i maj, 9178 kr fra 1.1 til 31.5 og 1170 kr til H15. Vi mangler at få betaling for ca 20kg salater á 100 kr fra marts. Sidste forår gik over halvdelen af salget til H15 Vores udgifter er små, vi har brugt ca halvdelen af vores budget på 7000 kr
Organisering: Vi har nu slået vores små teams sammen, og har en vagtplan for hele gruppen og det går godt med at få fyldt vagterne ud.
Arbejdet: Vi er næsten færdige med at plante drivhusene til. Vi har eksperimenteret med en ny plantemetode, dybe, grundigt vandede plantehuller med kaffegrums og hønsefjer eller fåreuld. Vi håber at vi på denne måde kan minimere vandingsbehovet. Vi har foreløbig lært at planterne skal have et veludviklet rodnet for at trives med denne metode. En del af vores planter havde haft dårlige vilkår i priklehuset og måtte kasseres. Vi har produceret og solgt en del udplantningsplanter, sommerblomster, krydderurter og overskydende drivhusplanter.
Arbejde Det er gået godt med at få vagterne besat i juli, som er en travl måned med både morgen og aftentjanser i drivhuset
Økonomi Vi har stadig halvdelen af vores budget på godt 7000kr tilbage Vi har solgt for 9360 i juli og næsten det samme de 10 første dage af august
Planterne Tomaterne er kommet sig godt efter en svær start, og giver godt. Det står knapt så godt til med agurker, auberginer og rød peber. De skulle nok have haft mere vand Vi skal nu i gang med at planlægge hvad vi skal have i drivhusene vinter og tidligt forår 2021
Arbejde Vi er gået over til at høste hver anden aften, der er stadig en del tomater og peberfrugter. de første bede er ryddet, da agurkerne havde fået meldug. Havde ellers af Henning Hervik fået anbefalet at sprøjte med et kobberprodukt, men valgte i stedet at rydde bedene. Der er en vis udmatning i gruppen og det begynder at være svært at få besat vagterne.
Økonomi Vi har stadig halvdelen af vores udgiftbudget på godt 7000kr tilbage Vi har solgt for ca 50213 fra 1.1 til 30.9, vi havde budgetteret med 60000 ex moms for hele året, så vi er tæt på at kunne holde vores budget.
Planterne Tomaterne kom sig og er blevet afsat til butikken, fælleskøkkenet, marked i københavn og H15.
Ananaskirsebær er svære at styre, planterne bliver meget voldsomme og giver ikke så meget i forhold til den plads de optager.
Det står knapt så godt til med agurker, auberginer og rød peber. De skulle nok have haft mere vand. Agurkerne blev angrebet af meldug og ryddet i begyndelsen af september.
2 bede er sået til med Pak Choi og Rucola, vi håber at kunne høste vinterafgrøder som sidste år. I det ene drivhus vil vi, når tomaterne er høstet, dække alle bede med et tykt lag kompost.
>
Et område på 100m2 i frugthaven udlægges til forsøg med dyrkning af flerårige grøntsager og andre spiselige planter.
At finde ud af, om vi kan producerer gode, brugbare grøntsager i tilstrækkelig
mængde og med "god" smag uden brug af maskiner (når bedene er etableret)
eller uforholdsmæssigt meget manuelt arbejde.
At gøre mange forsøg og høste erfaringer med dyrkning, pasning, udbytter,
smag/anvendelse, andre sorter m.m.
Finde ud af om flerårige afgrøder kan blive en voksende del af vores
grøntsagsproduktion og dermed af vores mad.
Finde ud af om vi kan reducere behovet for at tilføre vand og næringsstoffer
udefra uden reduktion i udbytte.
Finde ud af om en stor diversitet i plantesammensætningen kan skabe den
nødvendige/rigtige balance mellem "nyttige" og "skadelige" insekter.
Give læring og skønhed.
Arealet er forberedt med nedfræsning af hønsemøg og derpå afklip af græs og
kløver. Til slut er alt dækket med ukrudtsdug.
Udarbejde plan for indretning af arealet
Udvælge hvad der skal sås og plantes
Undersøge indkøbsmuligheder og priser og indkøbe
Planlægge så- prikle-og plantearbejdet.
Pasning renholdelse og evt. vanding
Hvis alt skal indkøbes hos økologicertificerede forhandlere er prisen ret høj,
Måske over 5000kr
Ikke økocertificerede frø og planter kan får billigt eller gratis flere steder
Vi er kommet godt igang. Har besluttet bedets design og hvilke planter vi vil plante i det. Naturligvis først og fremmest flerårige grøntsager men også en del blomster og krydderurter for at tiltrække nyttige insekter og forhåbentlig undgå, at skadevoldere bliver for talrige. Der er nu gang i så-og priklearbejdet.
Vi har besluttet (og fået accept fra frugthaven til) at etablere endnu et bed som i fremtiden skal være vores asparges-bed. I år vil vi forberede jorden ved at dyrke kartofler efter 3 forskellige metoder på hele bedet. Vi bruger tang/ålegræs, hestemøg, uld og andet organisk materiale til at lægge over eller under kartoflerne.
Vi sår og prikler asparges i år således at de bliver klar til udplantning næste forår.
Økonomi: vi har indtil nu haft udgifter for 447,00kr
Vi er i fuld gang med at plante og så i bedet. Mangler stadig en del. Det meste har vi selv sået, priklet og udplantet, men vi har også indkøbt nogle planter. Det andet bed, hvor der er lagt kartofler på forskellige måder, har vi endnu ikke set til - ligger dækket med fiberdug. Det lille asparges bed langs hegnet hvor der er plantet 20 asparges har det fint og de fleste asparges er kommet op.
Der er meget arbejde med etablering af bedet. Meget er sået, priklet og plantet ud. Nogle planter har vi købt. Lugearbejdet er virkelig en stor arbejdsbyrde men alle yder en god arbejdsindsats så det skal nok gå. Håber det bliver mindre til næste år. VI forsøger at få tydelig skiltning ved alle planter og vil sidenhen optegne hele bedet med planternes placering på en stor info-tavle.
Hen over sommeren har det meste tid gået med at holde bedet rent for ukrudt, vande og udplante de sidste ting vi havde klar. 
Sneglene er fortsat et stort problem og de har især været hårde ved de små kålplanter hvoraf mange er gået til. Vi forsøger igen at så og plante flere af dem og håber det går bedre. Vi må jo lære hvad der er muligt at dyrke under de vilkår vi har. Vi har solgt en lille smule af vores afgrøder i permatopiabutikken. Vi har gjort 2 forsøg med at lave varmkompost og vi har lært en masse. Den første kompoststak blev hurtigt alt for varm og måtte stikkes om flere gange. Den anden blev også hurtigt varm, vi stak den om, stakken væltede og så måtte vi igang igen. Det kræver øvelse at sammensætte stakkens indhold korrekt, at sikre den rigtige fugtighed og ikke mindst at sætte en stak så præcist at den ikke vælter. Vi prøver nok igen for det giver så meget mening at omdanne “affald” som findes på matriklen til et godt og levende materiale til gavn for jord og planter.
Det har været et lærerigt år for os alle i Flerårige grøntsager. Mange typer afgrøder er afprøvet i meget lille skala, og det ville være nærliggende at udvide til flere/større bede, men det er der desværre ikke kræfter til. Vi har dog inddraget et bed mere, hvor vi i år har gjort 3 forskellige forsøg med at dyrke kartofler uden at grave jorden og uden vanding. Spændende resultater, som der burde arbejdes videre med. I denne måned vil vi tilplante størsteparten af kartoffelbedet med aspargesplanter, som vi selv har lavet. Lige nu går hønsene i bedet og skraber i jorden, og forhåbentligt tager de en masse snegle og snegleæg. Vi er i fuld gang med at samle en masse frø, både til næste sæson og til salg.
Der er forsøgsvis lavet et læhegn for vestenvind og rundt om området er plantet Ribsbuske og lidt Aronia samt Kulsukkerrod, som er mineralrig og god i kompost eller jorddække. Vi anlægger 3 nye permanente bede i den sidste uopdyrkede trekant syd for de gamle bede, hvori vi vil dyrke rabarber af forskellige sorter. Desuden vil vi dyrke en del forskellige et-årige grøntsager og tidlig salat, mest med henblik på at se hvad disse bede kan fremfor marken. Det være sig arbejdstimer, afkast, kvalitet og vanding.
Arealet for området er ca 200 m2, tæller 11 bede, som svarer til 100 m2 dyrkningsområde Der er stadig en del at høste i bedene til salg i KP, og Markeder i KBH. Ligeså har H15 aftaget pæne portioner.
Der laves budget for al salg og al slags indkøb. Alle indkøb er en donation. Der laves tidsregnskab for samtlige aktiviteter i bedene. Dette giver viden om ,hvad det kræver mandskabsmæssigt, hvis bedene ønskes udvidet efter de nuværende principper
Der er taget initiativ til at få de små teams koordineret mht ønsker om planter, salg m.m. så vi ikke konkurrerer med hinanden, men understøtter hinanden.
Der er i samarbejde med Morten lavet tiltag til udvidelse af området, således at der kommer en række bede mod øst med f.eks ribs, solbær , hindbær, stikkelsbær, solberry. Bedene skal bidrage med læ -nd i de oprindelige bede.
Vi fortsætter løbende med at anlægge nye bede og har netop udvidet området. I løbet af foråret vil vi så hestebønner og forskellige bladbeder, som vi i er i gang med at forspire. Som gode naboplanter til at bekæmpe skadedyr, vil der blive sået/udplantet tagetes. Desuden tallerkensmækker, som spiselig afgrøde og biplante. Rundt om hele området vil vi så solsikker, som skal vokse op ad hegnet og give mad til fugle og måske hønsene. Efter vi har fået ænder i bedene, får vi god hjælp af dem til at udrydde snegle og andre skadedyr som hele området var plaget af sidste år. Desuden gøder ænderne, som bliver brugt direkte i bedene.
Vi har nu tilsået 10 bede med 2 slags hestebønner og 2 bede med blandede bladbeder. Alle afgrøder er sået successivt og de første par bede er kommet fint op. Vi er startet op på at så/udplante blomster mellem afgrøderne. Ligesom vi fortsat etablerer nye bede. Ændernes tid i bedene er forbi i denne omgang, deres store fødder træder for hårdt på de små spæde planter. Så i stedet har vi lavet hegn udenom et stykke af bedene, så ænderne kan patruljere for snegle langs hegnet.
Det er slut med hestebønner. Bladbeder er der masser af, og vi klarer indtil videre selv leveringerne til det fælles køkken, da vi kan høste dem om aftenen før, de skal bruges,
Høsten af hestebønner er for længst afsluttet for i år, men vi har endnu ikke overblik over hvor stort udbyttet har været. De sidste hestebønner (ca 4 kg) er høstet og tørret, så de kan anvendes i Fælleskøkkenet til vinter. Der er desuden høstet en mindre portion, ca 1 kg til anvendelse som frø til næste sæson. Vi høster fortsat bladbeder til primært Fælleskøkkenet. Vi planlægger at lade en del af bladbederne overvintre — evt under overdækning - så der kan høstes langt ud på sæsonen samt tidligt i foråret. Kun ganske få planter er gået i frø, så det har endnu ikke været muligt at høste frø til næste sæson, men det satser vi på at gøre. Ligeledes er det planen at høste frø fra blomsterne i bedene til anvendelse i næste sæson Vi er nu startet på at vinterforberede bedene med overdækning af forskellige organiske materialer, grøngødning samt ukrudtsdug. Hvis andegruppen beslutter at fortsætte med ænder i næste sæson, tænker vi, at de 4 avlsænder skal have mulighed for at gå og rense bedene for snegle og snegleæg vinteren over. Vi har hen over sæsonen mistet et 50% medlem og nu flytter Tina fra Permatopia, så tilbage er vi en lille gruppe på 4 stk 100% medlemmer. Tina og Aase har delt tovholderrollen i denne sæson, men Tina flytter og Aase har efter 4 år som tovholder valgt at holde pause fra denne opgave, så gruppen mangler en tovholder til snarlig tiltrædelse....
November 2019
For et par måneder siden valgte hønseteamet at omorganisere.
Man ønskede et team med få medlemmer for at få de fordele, der er i dette. Det enkelte medlem bliver bedre til at have hønsehold fordi man har flere opgaver, tiere. Samtidig forenkles den samlede kommunikation i og med, at der er færre medlemmer, der skal kommunikere med hinanden.
Omorganiseringen har betydet at en hel del er trådt ud af teamet og få nye er kommet til. Ifølge de gamle medlemmer af gruppen, har omorganiseringen givet gruppen et arbejdsmoralsk løft.
Hønsene er nu slagtet. De sidste 2 weekender har hønsegruppen organiseret slagtedage med efterfølgende fællesplukning af høns. Det har været en stor succes. Mange permatopister har taget et stort skridt på selvforsyningsvejen og kastet sig ud i nye sanseoplevelser og ved nu hvordan det føles at plukke en høne og stikke hele hånden ind i den, for at trække indvoldene ud.
Hønsehuset står lige nu foran landbrugsladen. Det skal lige nu blot rengøres og så lånes ud til andegruppen. Inden foråret skal hegnet og huset vedligeholdes, repareres og gøres klar til nye høns.
Det nye hønsehold kommer først til april sandsynligvis og indtil da skal hønsegruppen endvidere have fundet ud af hvilke racer, vi gerne vil have og hvilket antal.Marts 2020
For 3 uger siden fik vi vores nye generation af høns leveret fra Bangs Hønniker, som også leverede vores første hold høns.
Vi har valgt den samme race en gang til for nemmere at kunne bygge videre på de erfaringer vi fik med det første hold.Vi synes, der døde lidt for mange høns for os og de lagde lidt for lidt æg. Så vi oplistede en række ændringer i vores pasning, som vi vil implementere fra starten af med vores nye høns. På den måde kan vi få en fornemmelse af om det, vi har tænkt, nytter.
Hønseteamet fungerer fint. Vores kommunikation foregår på mail og ved akutte sms-beskeder og det virker. Vi får beskederne rundt.
Beslutningsprocessen er lidt anderledes her i Coronakrisen. Kun få er involveret, men indtil nu har det ikke givet problemer.Maj 2020
I hønseteamet er det blevet hverdag. Hønsene virker til at trives og det gør teamet også. Vi forsøger hele tiden at optimere på udnyttelsen af det dyre hønsefoder og synes, at vi kommer nogen vegne med det.
August 2020
Alt er vel. Vi mistede vores første høne i sidste måned ved et uheld. Hun blev ikke lukket ind om aftenen og var død om morgenen. Sandsynligvis af stress. Vi har fået en sommerdør i hønsehuset med net forneden, som Ditlev har snedkereret. Den fungerer rigtig godt.
Oktober 2020
Det kan nu konstateres, at den udvikling af vores måde at holde høns på har tilsyneladende båret frugt. Vi har d.d. mistet 3 høns. Så vi har 72 høns tilbage, som på et døgn lægger over 65 æg i snit. De har hele deres fjerdragt og deres haler er også intakte fordi de ikke er voldsomt aggressive overfor hinanden. De ser generelt godt ud. På vores jomfruhønsehold, hvor vi også startede ud med 75 høns havde vi i midten af august mistet ca 20 høns. De var decideret krigeriske overfor hinanden og så pillede ud. Så vi bliver bedre til at have dyr. Det er godt!
- frugthaven har etableret hele læhegnet nu (vi manglede et mindre indslag ud for den lille låge ud mod mergelgraven for at forhindre at der blev dannet en vindtunnel ved lågen). Indslaget blev plantet færdigt i weekenden. Der er træer og buske i overskud fra plantning af læhegn, hvoraf de fleste i 2020 vil blive plantet ud som nytte- og ammetræer i frugttræsrækkerne.
- der er sat beskyttelse rundt om alle frugttræernes stammer mod mus der gnaver i barken. Vi er ved at afklare måder at beskytte mod mus og mosegrise mere langsigtet. Det bliver nok en blanding af ultralyd, høns, bestemte bunddækkeplanter som mus ikke bryder sig om og evt ænder/gæs i fremtiden hvor vi i samarbejde med hønsegruppen etablerer en hensigtsmæssig opdeling af frugthaven fx med flytbare hegn
- de to-tre store udviklingsopgaver i 2020 bliver 1) at etablere bunddække af krydderurter og andre gavnlige bunddækkeplanter under samtlige frugttræer, 2) at plante bærbuske ved de resterende rækker af frugttræer og 3) evt at plante "udfylde" de fjerneste rækker af frugttræer med de træsorter der mangler, fx abrikos, ferskenmandel etc. Det skal dog bemærkes at vi kun udfører de udviklingsopgaver som vi kan finde penge til.
- Vi afholder et evaluerings- og planlægning af 2020-møde i december.
Vi har siden foråret kørt med 2 timer fælles arbejde, tirsdag eftermiddag og eller aften (alt efter årstiden). Som reglen er der mødt 3 – 6 deltagere op til det ugentlige fællesarbejde i gruppen, hvilket er en betydelig forbedring fra sidste år. Jævnligt er der blevet lagt en hel del ekstra arbejde i løbet af ugen oven i. Vi blev opnormeret fra en arbejdskrafttildeling på 4,5 sidste år til 8 i år. I starten af sæsonen blev vi så ramt på, at en del af vores tildelte arbejdskraft flyttede fra Permatopia, Kirsti, Anker og Inge. Vi er så siden blevet fyldt op igen ved at vi har fået: Niels på 50%, Peter N på 50%. Og netop nu har fået Kenneth fra nr. 60 på 50% og Louise er netop blevet opnormeret fra 50 til 100%, så nu er vi i princippet oppe på fuld normering igen. Der er så et par af vores folk på 50% som vi af forskellige årsager ikke har set i Frugthaven.
Tre gange har vi måttet vande samtlige træer, bærbuske og læhegnsbuske, med 30 liter vand. Den ene gang nåede vi ikke at få vandet mange af de ældste træer, inden det begyndte at regne. Det tager ca. en hel uges aftener at vande hele frugthaven.
Vi har beskåret samtlige træer i løbet af vækstsæsonen, fortrinsvis med formålet at få dem udviklet til store brede kronetræer. Det har måske gået lidt ud over størrelsen på udbyttet i år, men til gengæld skulle vi vinde ind på det med ekstra udbytte de næste år.
Vi blev i september færdig med lugning af samtlige træer plantet i 2017, bærbuske, og hele læhegnet der blev plantet sidste år. Der mangler stadig at blive luget under de ældste træer, hvis vi får tid. Vi er nu godt i gang med høsten i både den nye og gamle frugthave.
Vi blev i foråret færdige (næsten) med at flytte bærbuskene fra placeringer midt mellem frugttræsrækkerne til placeringer tæt inden ved trærækkerne. Men denne placering har desværre vist sig ikke at være hensigtsmæssig. Vi er derfor nu ved at forberede flytning af bærbuskene til to samlede bede, i stedet for spredt over hele den nye Frugthave. Det uhensigtsmæssige ved den spredte placering har været at vi har haft svært ved at holde øje med bærbuskene, holde øje med om de har det godt og om hvornår de har skullet høstes m.m. Derudover har der været problemer med at Hønse-teamet har kørt vores bærbuske med havetraktoren gentagne gange, hvilket buskene måske godt kan tåle en enkelt gang, men ikke flere gange. Det er sket gang på gang at vores afmærknings metalpinde bliver fjernet eller flyttet, hvilket gør det svært for Hønse-teamet at holde øje med hvor buskene er når de kommer kørende med have-traktoren. Vi regner med at kunne højne bærhøsten betydeligt ved at samle dem i få områder.
Læhegnet som vi satte i foråret sidste år, ser i år ud til at have fået rimeligt godt fat. Vi måtte dog skifte en del af planterne tidligt i foråret, da der var omkring 10% af buskene der ikke overlevede den første vinter. Der ser ligeledes ud til at være en del buske der skal skiftes ud nu her i efteråret, fordi de er gået ud, det ser bl.a. desværre ud til at skærmsølvblade-buskene ikke trives i vores jord.
Derudover arbejder vi på at få lavet og opsat mosegrisefælder og fuglekasser her i efteråret + andre skadedyrsdæmpende foranstaltninger. Vi er bl.a. gået i gang med at opformere forskellige krydderurter og violer m.m. til udplantning ved frugttræerne i foråret, der skulle hjælpe med at forvirre forskellige skadedyr og hjælpe med at tiltrække nyttedyr. Måske også hjælpe med at gøre noget af vores lugearbejde mindre.
Skovhavegruppen er i gang med at designe et område på lidt under 1 hektar. I første omgang fokuserer vi på træer, hvilke sorter vi skal indkøbe og hvor de skal placeres.
Vi har fået doneret ca. 4000 kr. af private til at købe træer og buske for, dem vil vi bruge og plante så mange træer som vi kan få for pengene efteråret 2020. I den forbindelse skal vi have sat hegn op rundt om området vi råder over. Hvis der er hegn der ligger og ikke bliver brugt vi meget gerne overtage det? Vi arbejder stadig på nedsat tid, og folk bruger primært deres timer i de andre grupper de er en del af. I forbindelse med at vi skal lave hegn, og plante træer i efteråret vil vi bruge mere tid i gruppen. Vi arbejder også på at få etableret en kravlegård med bunddækkeplanter på noget af det område vi har jordforbedret i foråret.
Skovhavens aktive medlemmer består lige nu af:
Helga (tovholder), Helene, Jesper, Tanja, Ida, Line, Inge, Anja
De opgaver vi er i gang med nu er:
- Videreudvikling af overordnet design med fokus på kronlaget - med henblik på at få plantet træer i efteråret.
- Design og bygning af hegn som indgang til skovehaven (ud fra klynge 6)
- Design og fældning af træer ifb. oplevelses-sti og lysninger rundt i skovhavens område.
- Anlægning af forsøgsbed til bunddækkeplanter/flerårige grøntsager.
- Opbygning af insekthotel som del af hegnet der bliver indgangen til skovhaven.
- Undersøge hvor og hvor billigt vi kan få de forskellige træer vi vil så til efteråret. Lede efter sponsoraftaler.
- Svampe.
Vi har arbejdsdag hver 1. søndag i måneden kl. 10:00-14:00
Vi har bestilt 17 træer hjem som plantes ud til oktober, de fleste i lysningen ud for klynge 6. Der arbejdes på en oplevelsessti gennem skovhavens område. Skovhavegruppen er blevet reduceret med et par medlemmer. Vi er udfordret, men arbejder videre med hvordan vi bedst og mest bæredygtigt kan arbejde videre med projektet under de nye rammer.
Vi er igang med at forberede udplantningsdag af 15 træer som er købt ind gennem donationer. Træerne er alle mulige forskellige sorter og plantes hovedsageligt i lysningen ud for klynge 6 i begyndelsen af november. Vi indkalder til træplantningsdag i fællesskabet når det nærmer sig. Vi er igang med udvidelse af oplevelses- og mangfoldighedsstier på skovhavens område under ledelse af Jesper. Svampestammerne har givet 2 svampe... så vi lader dem stå og ser om der på mirakuløs vis kommer noget ud af det. Vi ønsker at starte en dialog ift. muligheden for at få fjernet økocertificeringen fra skoven (ikke fordi vi ønsker at putte gift eller noget ind i skoven, men fordi det vil gøre etableringen af en skovhave meget, meget nemmere - og vi tænker ikke at skulle sælge ud af vores produkter ud over internt i permatopia).
Der plantes 150 Spisekastanje frøplanter i en række, meget tæt (ca. 2 meter imellem). Derefter
anvendes en early elimination strategi over 6 år indtil afstanden hemmel træerne er ca. 6m og vi
har et udvalg af træer med gode engenskaber. Frøplanterne er en hybrid af Rousset de Ney og
Mariegoulde Det er en hybrid af 2 meget velegnede spisekastanjer fra Nordfrankrig. Udvalgt af
Lars Westergaard ud fra hans mangeårige kendskab til spisekastanjer.
De købes af Westergaards planteskole til 25kr pr. Styk
De plantes i den brede; allerede ryddede, allé der går ind gennem skoven. Ca ud for
mergelgraven og mod området med bjørneklo. De plantes tættere på den nordlige side af alleen
for at give dem mest muligt sollys.
At bringe os tættere på at dyrke jorden ud fra permakulturprinsipper Begynde på at flytte vores madproduktion op i træerne. Omlægge til skovlandbrug og gøre nye forsøg og erfaringer med denne form for landbrug. At gøre helt konkret erfaringer med hvordan vi får omlagt vores egen skov til madproduerned skov.
Der grubes 4 spor. Et på sydsiden og et på nordsiden af alleen, for at skære rødderne fra
egetræeme over, så vi giver plads under jorden til de nye træers rødder. 2 spor grubes op
gennem alleen til at plante træerne i og give plads til at de nye små træer kan gro.
Der købes 15C vækstrør til ca 25kr stk - disse rør beskytter de små træer for vind og dyr som
gerne vil spise dem, derudover danner de et lidt varmere mikroklima så træerne gror lidt
hurtigere de første par år. Samt vi sparer pengene til et hegn der holder dyrene ude.
Evt. kan der laves fladekompostering ovenpå den bare jord vinteren over. Fx forsøget med at
lægge kartofler og så kompost oven på Så kan vi se om det virker. Og vi har forhåbentligt et
dyrkningsegnet bed langs kastanjerne.
Plantedag skovlandbrug/kastanjeprojektet.
Allenen i skoven er blevet fliset, Tamborg har gruppet arealerne, vi har fået leveret flis og vækstrør.
Så vi er klar til at plante.
Skærtorsdag blev der plantet 80 kastanjer med 2 m mellemrum på een række i alleen i et af gruppesporene.
Hver træ vandes. Der er sat et vækstrør over på en pind og der skal sækkes med 10cm flis i en radius af 60cm fra træet.
150 Spisekastanje frøplanter 150X25kr +
150 Vækstrør 150X25 +
Grubber 1 time X 600kr + kørsel til fra
I alt
3750kr +
3750kr +
1000kr =
8500kr
Så blev land of nuts bag pilerensningsanlæget også plantet. Det skal fungere som en genbank for gode sorter af valdnødder, hassel og kastanjer.
Vi har plantet seks sorter af valdnød, seks træhasselshybrider, og seks kastanjer af sorterne Marigoulde, og Rousset de Ney.
Marigoule og Rousset de Nay er forældrene til de kastanjer der er plantet i skoven, så nu kan vi selv lave tilsvarende frøplanter. Træhassler er krysninger af almindelig hassel og tyrkisk træhassel som giver hassler med større nødder, hybrid vigor og planter der opfører sig mere som træer og ike buske, hvilket er en fordel hvis de skal passe ind i kastanjesystemet.
Permatopia har nu taget et kæmpestort skridt mod permakultur. Et af de største uløste problemer er hvordan kan man lave et permakulturelt storskala landbrug som potientelt kan producere mad til milioner af mennesker. Skovlandbrug er et rigtigt godt bud og vi har nu vores eget skrovlandbrug projekt og en genbank med genetik til at producere frøplanter af de mest oplagte afgrøder til skovlandbrug i dansk klima. Dvs spisekastanjer, valdnøder og træhassel.
Kompostpladsen har på det nærmeste været lukket ned det sidste 1/2 år fordi vand og mudder har umuliggjort al færdsel.
Vi lavede en kompostmile sidste efterår og det er blevet omdannet til rigtig fin kompost som skal spredes ud på marken inden længe. Vi havde regnet med at høste halvdelen af pilen i pilerensningsanlægget på nuværende tidspunkt og bruge den som hovedbestanddel i en ny stor kompostproduktion. Det viser sig nu at pilen først skal høstes om 2 år.
Vi har brug for en del næringsstoffer både til brug i en ny kompostmile, som gødning til markerne og til brug i drivhusene, de permanente bede og flerårige grøntsager. Derfor har vi fået leveret en hel del komøg og hestemøg og snart får vi et ordentligt læs fåremøg. Dertil kommer svampesubstrat fra Beyond Coffee.
Den 31/3 bliver der lavet flis af egegrene i skoven og det vil udgøre en del af den kommende kompostmile sammen med møg og grøntgødning fra marken når græs og kløver kommer i vækst.
Vores egen hjemmelavede kompost fra sidste efterår blev rigtig god. Dejligt at opleve - men vi har brug for en langt større mængde. Det havde vi regne med at kunne lave i år, men desværre mangler vi den store mængde pileflis, som vi havde regnet med var til rådighed i år. Derfor blev det nødvendigt at indkøbe større mængder møg. Det meste møg og kompost er for længst på marken og resten kommer ud i næste uge, der hvor vinterkålen står, så de mange majs kan komme i jorden
. Så blev årets kompostmile lavet - og den er rigtig stor , ja faktisk er der to. Milen består af gammelt flis og lucerne, fåremøg, hestemøg, kaffesubstrat og store mængder af friskslået græs/kløver. Nu håber vi at det omsættes til en rigtig god kompost inden næste forår, så vi har et super næringstof-og jordforbedringsmiddel til brug på markerne, i bedene og drivhusene.
Bigruppen består af 4 faste medlemmer og et interessemedlem.
Foruden Helle Bindesbøll (Tovholder) Henrik Hansen og Signe Maaløe Stlllhoff er Anne Gormsen blevet nyt medlem, og Thue Trofed er med så meget han har tid og lyst til — Velkommen til jer.
I vinterens løb har vi malet og indrettet det midlertidige birum vi har i Vestlængen, og det blev så nyindviet i starten af mats måned.
Bigården består af 5 bifamilier, hvoraf de 3 er i fuld vækst allerede, og 2 er mindre familier, som vi håber kommer godt i gang også.
Sidste år havde vi jo indtil flere sværmninger. Både bier som kom og bier som forsvandt. Det gjorde at honninghøsten ikke blev så stor som vi forventede. Men til gengæld fik vi så de to ekstra familier. Alle 5 familier fik nye dronninger, og har som sagt klaret vinteren ganske godt.
2 medlemmer har meldt sig til kursus hos Østsjællands biavlerforening for at få del i de mange erfaringer, der er i denne ambitiøse forening.
Vi er i gang med at skulle bygge os et afstillingsbord, med opbevaring ude i bigården.
jeg håber at vi kan få hjælp til at planere jorden især bag staderne, enten ved fræsning eller ved jord/gruspålægning, da underlaget i bigården er fuld af huller og plovfurer, som man snubler rundt på når man går og arbejder. Det bliver et større problem des større bigården bliver.
Biernes vigtigste opgave er jo at bestøve vores afgrøder, og dermed maksimere både frugt, nødder og grøntsager. Og i år har de allerede gjort den første heltegerning. I det varme solskin her i midten af marts, var de ude i stor stil i mirabellerne. Så de nåede at befrugte mange blomster inden frosten satte ind og ødelagde alle dem der ikke var nået at blive befrugtet.
Vi håber på at kunne være lidt mere på forkant, og undgå sværmning. Bla ved at tage bier fra til småfamilier, i de familier som vokser voldsomt. Også som et led i varroabekæmpelsen (varroa er mider som angriber bilarver og bier).
vores ambition er at høste 80 til 100 kg honning.
Vi har investeret i en honningpresse, som giver os mulighed for at tage forårshonning fra, Honning trukket på især frugttræerne og buskene i det tidlige forår. Inden det store træk på raps kommer.
Med flere bier og større honninghøst, bliver driftsudgifterne også større. Især rammevask, og honningemballage, men også vinterfoder. Der er faktisk kommet økologisk vinterfoder, men desværre til den tredobbelte pris.
Desværre mister vi også en af vores store kapaciteter. Når Henrik Hansen forlader os midt i forårsvæksten. Vi har dog aftalt at han efterlader det meste af det materiel han har haft med sig til permatopia. Ellers ville vi faktisk stå med store økonomiske udfordringer. Vi ønsker Henrik alt godt fremover.
Sæsonens første bisyn
Af 6 familier - havde 2 vokset sig så store
så der skulle et ekstra magasin på.
Bigruppen står midt ti den travleste tid og har mistet en af sine hovedkræfter - Da Henrik Hansen er flyttet fra Permatopia. Henrik var sammen med mig Helle, grundlægger af bigården. Da vi kom hertil med vores bier i 2018. Det betyder at jeg - som i mellemtiden har fået fysiske skavanker, som har reduceret min arbejdsevne til en brøkdel af hvad jeg havde - står med hele ansvaret for bierne drift -Samtidigt som jeg skal lære nye op Oveni har Coronakrisen, lukket det biskolehold, som et af teamets nye medlemmer skulle have startet på.Vi mangler altså et 50% medlem - Som skal være en som er interesseret i at lære sig biavl , deltage i bikursus næste år. og er parat til at springe til når bierne kalder. Det et sæsonarbejde . Med alle de fleste timer i forårs og forsommerperioden. men også en del tid frem til jul. til gengæld som regel ingenting fra jul til marts - april, hvor sæsonen accellerere. Det tidlige forår har vi så brugt tid til at gøre vores midlertidige birum i orden, samt at få bygget et afstillingsbord ude ved bierne- som gør arbejdet lettere. Vi indvintrede 5 bistader, hvoraf 2 var små, og den ene af dem overlevede ikke. Så vi startede sæsonen med 4 familier. vejret har gjort det svært for os - Varme helt tidligt på foråret, fik familierne til at vokse kraftigt, men så kom en masse kulde, som forhindrede os i at komme til at se til bierne. Da vi så kom igang viste det sig at der havde været mus i Trugstadet - og to familier var vokset voldsomt, og mangler plads. det resulterede i en tidlig sværmning aller først Maj - i koldt vejr (meget usædvanligt) Vi fangede dog sværmen ind, og har nu igen 5 familier, og rigeligt Honning i 2 3 stader- MEEN nu kommer der så igen en kold periode, hvor vi risikerer at miste al honningen inden høst, Så vi krydser alle fingre for at kulden ikke bliver så slem som spået. Østsjællands biavlerforenings Biskole har åbnet igen, men kun for andenårselever - jeg er dog indskrevet som andenårselev, og kan der få den sparring som jeg savner nu hvor Henrik er rejst. og med mine trofaste teammedlemmer Anne Gormsen og Signe Måløe - har vi hidtil klaret udfordringerne flot.
Den gamle landbrugsgruppe godkendte i april 2018 opstart af et andeprojekt i Permatopia – denne godkendelse blev dog efterfølgende sat på holdt, fordi det blev vurderet at vi ikke havde den fornødne arbejdskraftressource til at gennemføre projektet på forsvarlig vis.
Sannemarie havde dengang lavet et stort og grundigt forarbejde om projektet og dette ligger nu som grundlag for version 2.0.
Vi er en gruppe, der vurderer at tiden, ressourcerne og muligheden for endelig at sætte gang i andeprojektet foreligger nu.
5 økologiske moskusænder - ca 7 mdr gamle og endnu ikke kønsbestemte - som vi har fået fra Aiah på Naturplanteskolen – dog på den betingelse at Aiah får 2 af dem retur til foråret.
Ænderne skal have primært ophold i/ved de permanente bede, hvor vi har haft rigtig mange snegle i eftersommeren og derfor har brug for hjælp til bekæmpelse af disse
Hen over vinteren har ænderne fået lov at låne det mobile hønsehus, som alligevel står tomt – og indhegningen omkring de permanente bede kan fint fungere som andegård vinteren over.
Gruppen består pt af: Sannemarie, Tina, Signe G, Anne G, Anne T og Aase – samt plads til endnu 2 and-dele med i alt indskud på 3.200 kr.
Planen: En andebesætning på 1 andrik og 3 hunner
Ænderne skal være med til at bekæmpe snegle og andet kryb – i de permanente bede og evt udlånes til andre områder
De vil begynde at lægge æg til foråret – til udrugning og evt salg
De skal udruge ællinger, som vi vil fodre op og slagte i efterår/vinter 2020.
De skal give os mulighed for at følge vores mad fra start til slut.
De skal gøde og deres redemateriale indgå som jordfordring i bedene.
De skal lære os at omgås dyr med respekt og kærlighed.
Moskusanden er en robust fugl, den kan klare sig ude i helt ned til minus 12 grader, den er venlig og imødekommende, den rapper ikke. Hunnerne er gode æglæggere og gode til at ruge og passe deres ællinger.
Moskusanden er en stor kødfuld and, de slagtes 20 uge gamle og vejer på det tidspunkt mellem 3,5 og 5 kg.
Moskusandens kød er fedtfattigt og smagfuldt. Det er det som hedder berberiand i køledisken.
Moskusanden er kønsmoden når de er 10-11 mdr gl. En hun kan klække et kuld på op til 20 ællinger, men det anbefales, at holde kuldene på mellem 10-15 ællinger.
Hunnerne lægger dagligt æg undtagen når de er skruk, så hen over forår og sommer vil en hun enten kunne få mellem 2-3 kuld eller producere et kuld og ca. 80 æg. Ællingerne kan klare sig selv fra de er 4 uger gamle.
Den 17/11-19 fik vi 5 gratis Moskusænder i vinterlogi af Aiha fra Naturplanteskolen. Aftalen var at vi passede dyrene hen over vinteren og at Aiha fik en han og en hun tilbage i Marts/April 20. Der var så lige det at de 5 ænder var 4 andrikker og en and.
Vores drøm og plan med at få ænder i Permatopia var og er :
Så vi startede en bytteforretning.
Vi fik byttet en andrik til to ænder fra Louise i Haslev og fik to ænder foræret af Maria på Møn, vi forærede en andrik væk og i slutningen af februar puttede vi en andrik og hans søster i en flyttekasse og returnerede dem til Aiha. Og så havde vi 1andrik og 4 ænder, som skal danne grundstammen til den stolte Permatopiaand.
skal være en omgængelig, social og venlig and, det skal være en stor kødfuld and, som er god til at ruge og passe sine ællinger og den skal have det bedste mulige liv i de ca. 24 uger, den kommer til at leve. Vi tænker at ænderne skal slagtes her, så vi ikke skal ud i noget dyretransport.
Ænderne bliver i første omgang solgt som stalddørssalg. Der er regler som foreskriver, at man gerne må sælge slagtede uåbnede ænder. Så vi tænker på samme måde, som vi gjorde med hønsene, at der bliver budt ind til store plukkedag, når den tid kommer.
Den 25/1-20 blev det første æg lagt og d.13/2-20 havde vi 3 æglæggende ænder. Vi ville gerne have, at de ællinger vi fik udruget ikke var beslægtede, så som skrevet tidligere blev de to ænder, som var søster og bror sendt retur til Naturplanteskolen og fra d. 20/2-20 lod vi ænderne beholde deres æg.
Vores plan var, at vi skulle have to rugende ænder med ca. 12 æg i hver rede. Det syntes de 2 ænder ikke. Den 25/2-20 holdt de op med at lægge æg, lagde sig begge til rette i samme rede og rugede målrettet i 33 dage på 10 æg og lige nu ved vi, at der er 7 ællinger under de to damers varmer maver.
De to andre ænder, som er fra August 19, er ved at være klar til at lægge æg. De kommer til at beholde deres æg fra start, sådan at der forhåbentligt kommer 2 nye kuld ællinger igen i midten af Maj og 2 kuld igen i juli.
Andegårde. Vi vil gerne have at vores andegårde er mobile, så ænderne kan flyttes rundt på gården.
Nu bor ænderne ved de permanente bede, hvor de har gået og ryddet for snegle og æg. Ællingerne vil når de er 5 uger gamle komme ned og bo mellem drivhusene, hvor vi er ved at etablere Andegård nr. 2. Her vil de skulle gå til de er 24 uger.
Uanset hvor ænderne er placeret, er de på arbejde i forhold til at holde bestanden af snegle i ave, gøde jorden og vokse sig store og stærke.
Foder. Ænderne hører ind under landbruget og er økologiske. Det ville have været så oplagt at indsamle husholdningsrester og lade det være en del af deres kost, men det går ikke. Ænderne spiser det foder de selv finder, suppleret med økologisk byg og foderpiller.
Fremtid.
Vi håber i 2020, at få min. 40 ænder til slagtning. Hvis det lykkes:
Der er ingen af os som har erfaringer med ænder, så projektet bærer meget præg af at være learning by doing.
Der har været stor eufori da det første æg kom og ællingerne klæggede, masser af kørsel og bytten rundt for at få gode dyr og usikkerhed og tvivl i forhold til hvad er rigtigt og forkert omkring ænder, hvordan ser en god andegård ud osv. osv.
Med risiko for at lyde som konerne med æggene, håber vi at vore projekt, kan være med til at styrke vores permakulturelle ambitioner og vores fælles økonomi.
Andegruppens medlemmer er Anne Gormsen, Anne Tørnæs, Aase , Bodil, Tina , Kirsten Jung, Signe Glahn, Sannemarie.
Vi har: 4 ænder 1 Andrik. 10 Ællinger. Den ene and er skruk og ligger på 23 æg. Forventet klækning 3/6-20. 2 andre ænder er i gang med at etablere reder med d.d. henholdsvis 10 og 12 æg. 1 (mor)- and går med ællingerne nede mellem drivhusene og er pt. ikke æglæggende.
Vi vil gerne have etableret 2 mobile andehuse, som kan flyttes rundt på gården i jagten på snegle. Der er brug for nogle stykker, som går i gang med dette projekt.
Alle ællinger er tænkt til slagtning, når de er 21-24 uger gamle.
Projektet er finansieret via private indskud. Der er dog en mellemregning, med hønsegruppe i forbindelse med foder og halm, som afregnes efter salg og slagtning.
Økonomi: Vi har solgt til Permatopiabutikken for 2732 kr i maj, 9178 kr fra 1.1 til 31.5 og 1170 kr til H15. Vi mangler at få betaling for ca 20kg salater á 100 kr fra marts. Sidste forår gik over halvdelen af salget til H15 Vores udgifter er små, vi har brugt ca halvdelen af vores budget på 7000 kr Organisering: Vi har nu slået vores små teams sammen, og har en vagtplan for hele gruppen og det går godt med at få fyldt vagterne ud. Arbejdet: Vi er næsten færdige med at plante drivhusene til. Vi har eksperimenteret med en ny plantemetode, dybe, grundigt vandede plantehuller med kaffegrums og hønsefjer eller fåreuld. Vi håber at vi på denne måde kan minimere vandingsbehovet. Vi har foreløbig lært at planterne skal have et veludviklet rodnet for at trives med denne metode. En del af vores planter havde haft dårlige vilkår i priklehuset og måtte kasseres. Vi har produceret og solgt en del udplantningsplanter, sommerblomster, krydderurter og overskydende drivhusplanter.
Tid – ca. |
Emne |
uddybning |
Formål og ansvarlig |
19.00 |
1: Godkendelse af dagsorden og valg af referent |
Formalia |
v/Mødeleder |
19.10 |
2: Nyt fra hovedkredsen |
Orientering. Fremover et fast punkt |
v/Bodil og Anders |
19.20 |
3: Arbejdsorganisering 2020 |
Orientering om ny arbejdsorganisering med udgangspunkt i markgrønt. |
v/Thomas R |
19.50 |
4: Tovholder i landbrug og markgrønt |
Orientering |
v/Anders |
20.00 |
5: Orientering om økonomi. |
I januar nedsatte vi et budgetudvalg, og siden er udkast til budgetter for de enkelte teams udarbejdet |
Orientering |
|
|
|
|
20.20 |
Pause |
|
|
20.30 |
6: Den Permakulturelle Naturskole |
Se bilag |
Orientering og beslutning |
21.00 |
7: Opdaterede status fra teams |
Er der nyt i forhold til de statusopdateringer, der forelå i forbindelse med det aflyste martsmøde? |
v/mødeleder |
21.25 |
8: Eventuelt, evaluering og afslutning |
Afhængig af, hvor meget energi der er tilbage |
v/mødeleder |
