Referat fra møde om landbrugets drift og fremtid

Mødets deltagere og næste møde

Referatet omhandler et møde i landbrugsgruppen tirsdag den 22. februar 2022. En række deltagere fra fællesskabet var til stede, og mødet blev ledet af en facilitator. En deltager tog sig af referatet.

Til næste møde, som var planlagt til den 24. marts klokken 19, blev tovholderrollen lagt hos en deltager, mens en deltager skulle skrive referat.

Opfølgning på tidligere aftaler

Arbejdet med hønsene var kommet videre: Hønseteamet havde bestilt dyr og fastlagt, hvornår de nødvendige forholdsregler mod fugleinfluenza skulle gennemføres. Gruppen omkring kølerummet skulle indlede en dialog med teknikgruppen. Arbejdet med et hegn, der skal understøtte biodiversiteten, var stadig i gang.

Status på økonomien

En deltager gennemgik økonomien og bemærkede, at året stadig var i sin begyndelse. Indtægterne lå over det budgetterede, mens udgifterne var lavere end forventet. En væsentlig forklaring var, at planlagte anlægsarbejder endnu ikke var udført.

Budgettet blev ført i et fælles digitalt dokument, så medlemmerne kunne følge den aktuelle status. Den åbne adgang skulle gøre det lettere for alle at få indblik i økonomien.

Arbejdet med budgettet

Det endelige budget for 2022 skulle færdiggøres, når regnskabet for 2021 var afsluttet. Der var dog allerede sendt et foreløbigt budget med forventninger til indtægter og udgifter til den relevante organisation.

Hønseteamet havde afleveret et budget, som skulle opdeles i drift og anlæg og fordeles over årets måneder. På den måde bliver det tydeligere, hvornår der er penge til rådighed, og hvornår økonomien kan blive presset. Det blev samtidig fremhævet, at det kan være vanskeligt at udarbejde præcise skøn.

Gruppen vurderede, at pålidelige tal er vigtige for at kunne forstå, om økonomien udvikler sig tilfredsstillende. Et klart overblik kan også påvirke fællesskabets forventninger og tryghed, uanset om resultatet viser fremgang eller udfordringer.

Der er behov for at undersøge, hvilke dele af landbrugsarbejdet der kræver flere penge, end de bidrager med, og hvilke der hænger bedre sammen økonomisk. Den viden kan bruges til at vælge, hvad landbruget fremover skal prioritere. Beslutningerne bør drøftes åbent og på en måde, der giver plads til forskellige synspunkter.

Landbrugets mulige udvikling

En arbejdsgruppe på seks personer havde dannet en mindre gruppe, som udarbejdede et arbejdspapir med afsæt i de hidtidige samtaler. Papiret beskrev tre mulige modeller for landbrugets fremtid. Modellerne skulle danne grundlag for et dialogmøde, hvor deltagerne også kunne undersøge, om en kombination kunne være relevant.

En deltager gjorde opmærksom på, at den daglige drift allerede krævede beslutninger, blandt andet om indkøb af gødning til den kommende sæson. Hvis fællesskabet vælger en anden model end den, der ligger til grund for den nuværende planlægning, kan det skabe praktiske vanskeligheder i 2023. En deltager skulle derfor på et senere tidspunkt beskrive og vurdere, hvilke driftsmæssige følger der kunne opstå.

Næste skridt var at planlægge dialogmødet og finde en dato. Flere medlemmer havde på forskellige tidspunkter bidraget til gruppens arbejde. Arbejdspapiret fik en positiv bemærkning under mødet.

Markedsdag og fordeling af opgaver

Den kommende søndag skulle der afholdes markedsdag fra klokken 10 til 12.30. Her var målet at skabe overblik over, hvilke opgaver på de to niveauer, Base 1 og Base 2, der allerede var dækket, og hvor der stadig manglede deltagere.

Det blev anset for vigtigt, at hvert team var repræsenteret på markedsdagen. Så kunne beboerne få svar på spørgsmål og tale direkte med nogen, der kendte teamets behov. Der var udpeget kontaktpersoner fra blandt andet markgrønt, drivhus, frugthaven, høns, maskiner, bier, kompost og skov. Nogle team havde endnu ikke en fast repræsentant eller havde en suppleant klar.

Arrangørgruppen fulgte løbende med i ønsker om teamtilknytning. Det skulle hjælpe de fremmødte teams med at danne sig et omtrentligt billede af, hvor mange deltagere de manglede. Efter markedsdagen ville gruppen mødes, gennemgå de ubesatte opgaver på begge niveauer og derefter orientere fællesskabet.

Fordelingen skulle fremover tage mere udgangspunkt i konkrete opgaver end i en fast regel om et bestemt antal timer. Markedsdagen skulle derfor også bruges til at finde ud af, hvad den enkelte har mulighed for at bidrage med, og hvilke opgaver der passer til den pågældendes kapacitet.

Forslaget om Biotopia

En deltager ledte en sociokratisk proces, hvor en deltager først fremlagde forslaget. Derefter kunne deltagerne stille afklarende spørgsmål. Det blev slået fast, at området ikke skulle udlægges som et naturreservat.

Deltagerne spurgte også til større dyr og områdets kapacitet. Erfaringer fra andre naturprojekter pegede på, at arealet på sigt kunne levere foder til tre mindre heste eller kvæg ved helårsgræsning. Flere dyr ville kunne kræve tilskudsfoder, hvilket gruppen som udgangspunkt ønskede at undgå.

Der skulle fortsat være stævningsskov i områdets sydlige del. Skoven skulle også tyndes, fordi træerne stod tæt, og der var et ønske om flere lysåbne partier. Kvas måtte gerne blive liggende, da dødt ved og plantemateriale kan være til gavn for biodiversiteten. Reaktionerne på forslaget var blandede.

Kompostpladsen lå inden for den planlagte indhegning, og der var allerede bestilt kompost, som skulle kunne køres ind. En mulig løsning var en bred port ved pladsen og et let hegn, der kunne flyttes efter behov. Det blev desuden accepteret, at hegnet langs kastanjealléen kunne flyttes til nordsiden. Flere deltagere skulle fastlægge den endelige linje, fordi placeringen også havde betydning for portene.

Muligheden for at holde andre dyr blev drøftet, herunder dyr, der kræver foder udefra. Udgangspunktet var, at foder og dyrehold ikke måtte modarbejde projektets naturformål. Hvis ønsket om flere dyr eller den valgte fodring ikke kunne forenes med biodiversiteten, måtte andre løsninger overvejes. Den gruppe, der får ansvar for området, skulle vurdere og beslutte konkrete tiltag. Flere deltagere ville præcisere formuleringen, så der fortsat var mulighed for at afprøve forskellige metoder.

Der var opbakning til, at området skulle have en repræsentant i landbrugsgruppen. Ansvaret for fårene skulle ligge hos fåregruppen, også hvis dyr slap ud. Spørgsmålet om det overordnede ansvar var fortsat under behandling. Om et rekreativt område burde organiseres som et selvstændigt team med egen repræsentant, blev udsat til en senere drøftelse.

Forslaget kunne godkendes, når de udestående spørgsmål var afklaret på en måde, som gruppen kunne acceptere.

Grus og adgang til kompostpladsen

Fællesskabet havde fået en større mængde grus, som blandt andet kunne bruges til at etablere en mere farbar vej mellem grisehuset og frugthaven. Gruset kunne også transporteres til udvalgte steder i skoven.

Et foreløbigt skøn over arbejdet omfattede udgravning af vejens underlag og brug af en gummiged i en weekend. Den samlede udgift blev anslået til omkring 12.000 kroner inklusive moms. Da beløbet ikke var med i landbrugets budget, skulle gruppen undersøge mulige finansieringsveje, eksempelvis en fælles indsamling, støtte fra fonde eller en løsning, hvor området blev åbnet for andre aktiviteter.

Der var også spørgsmål om, hvor den jord, der blev gravet op til vejen, kunne placeres. Nogle var bekymrede for, at muldjord skulle gå tabt fra landbrugsarealet. En mulighed var at bruge jorden til jordvolde, mens en dumper kunne være nødvendig for at flytte den.

Grusbunken blokerede samtidig adgangen til kompostpladsen, og der ventedes en levering af kogødning. Da gruset ikke umiddelbart kunne flyttes, skulle en alternativ indkørsel undersøges. Flere deltagere ville tale videre om mulighederne.

Afrunding og evaluering

Mødet blev afsluttet med en kort tak til deltagerne. Der blev ikke angivet yderligere punkter i evalueringen.

Flere referater