Alting springer ud, og sæsonen er for alvor begyndt i landbruget.

Køkkenhaven
I påsken havde vi nogle virkeligt gode arbejdsdage hvor vi i fællesskab anlagde vores nye Køkkenhave, som indtil videre består af 50 bede.
Den nye Køkkenhave er nu også blevet taget i brug. Her er der bl.a. kommet fennikel, salat, persille, glaskål og forårsløg i jorden, og der er sået pluk-selv ærter (efter ønske fra børnene) og radiser.
Vi er meget spændte på at se hvordan det kommer til at gå med Køkkenhavens første sæson.

Marken

I uge 16 tillod vejret endelig at vi kunne sprede sidste års møgbunke ud og pløje den ned. Det er bestemt ikke en god måde at behandle jorden på, og det er forhåbentlig sidste gang vi gør sådan, men så blev jorden i hvert fald klar, og siden har vi haft rygende travlt.
I Marken kunne vi så endelig få planter og frø i jorden. Vi har allerede fået kartofler, knoldselleri, løg, pastinakker, rødbeder og meget mere i, og over den næste halvanden måned bliver alle bedene fyldt ud.
Vi sår også urter og blomster til gavn for jorden og biodiversiteten.
Der arbejdes med jordbærrene, og vi håber at få rækkerne nogenlunde fri inden jordbærrene skal plukkes om 4 uger.

Mere i markgrønt

Vi har taget en ny metode i brug for at få gang i mikrolivet i jorden, nemlig at lave kompostekstrakt og pode frøene med mikroorganismer inden de sås. Det giver planterne mulighed for virkelig at opformere mikroorganismer i jorden og få gang i genopbygningen.

Vi er også ved at lave et nyt team i landbruget som vil arbejde med næring, mikroliv og kompost. Vores første mission er at lave en stor ormekompost som vi fodrer med grøntaffald og andet plantemateriale, og som vil give os en helt fantastisk kompost der er pakket med mikroliv, som kan bruges til at få sundere planter og sundere jord.

Vangen

Hen over vinteren har vi passet de 8 løbeænder - 4 i hvert område - og vi har gjort vores erfaringer. 4 ænder på et begrænset område er for stor en belastning for jord og planter.
De løber hele tiden rundt og tramper og efterlader en komprimeret jord og ødelagte planter. Det blev så ydeligere forværret da fugleinfluenzaen krævede ydeligere pladsbegrænsninger.
Vi har halveret vores andeflok til 2 i hvert bed og så må vi se om de kan klare at holde bedene sneglefri.
Frugthavebedet blev noget forsømt sidste år fordi kræfterne blev koncentreret om at etablere Vangen. Derfor vil vi lægge flere kræfter der dette forår og forhåbentligt få det gjort pænt og i orden igen.
På Vangen har vi forhøjet alle kanter omkring bedene med en ekstra egestamme. Det gør vi fordi ænderne skubber jorddækket ud på gangarealerne. Håber det løser problemet.
Nu venter vi spændt på at se hvordan de enkelte planter har klaret sig gemmen vinteren. Der bliver uden tvivl brug for noget genplantning/gensåning og enkelte bede skal nytilplantes.
Derfor har vi gang i noget så-og priklearbejde - dog slet ikke i samme omfang som sidste år.
Vi har planer om at lave nye og bedre skilte til begge områder - det er der brug for.

Der er lidt tilbage af en god 2-årig kompost som vi kan bruge nu, og så skal der laves ny kompost i år så vi har til næste år.
Rådyrene har spist en del på og omkring Højen denne vinter så nu er vi spændte på om foråret med den øgede aktivitet i området, får dem til at holde sig væk.
Det bliver et travlt forår og derfor har vi udsat tilplantningen af den plastikdækkede skråning mod pilerensningsanlægget.
Vi har holdt et par teammøder og forsøger at fordele ansvaret for opgaverne mellem os og ser frem til en sjov, travl og lærerig sæson,
Vi er godt i gang med forårsarbejdet. Luge, så, plante, jorddække og vande. Det er en travl tid som kræver mange arbejdstimer og det er svært at følge med.
I Frugtvangen har vi lavet en lille udvidet indhegning til ænderne - bare for en kort periode mens vi prøver at få styr på de forskellig bede derinde. Ok med frugthaven.

Vi er begyndt at levere enkelte varer til køkken og restaurant.
Og så er aspargessæsonen skudt i gang.
Vi regner med at alle asparges skal fortæres i Permatopia i år.

Vandet i dammen på Vangen forsvinder alt for hurtigt, men nu er opgaven med at indsamle og placere en masse sten i dammen klaret.
Af 4 unge frivillige og 3 ældre kvinder, som begyndte en morgen lidt over 9, og kl. 11. var de færdige!
Der blev lagt MANGE kræfter i opgaven
Det er et stort ønske at få en ny og bredere låge uden “fodtrin” ind til Vangen. Så den lille “høstvogn” og en trillebør kan komme ind.

Nye Permanente

”Nye permanente” er godt i gang, har plantet, dild, bladbeder og bladselleri. Squashen må vente til juni.
Persille dyrkes ikke her, men i køkkenhaven i denne sæson.
I de nye permanente bede vil man i år eksperimentere med at fremstille græskarkerne ud fra dyrkede specielle græskar. Derfor ønskes et samarbejde med teknikgruppen om at finde et godt sted og en god metode til at tørre kernerne.
Ænderne har brug for mere plads, så vi udvider snart det område, de kan færdes på.

Drivhuset

Her er dyrket flere ting, som allerede er sat til salg, leveret til køkkenet eller til restauranter i København. Snithvidløg, rucola, mizuna, vinterportulak m.m.
De har også dyrket korn til grøngødning..
Tomatplanterne er på vej, sættes snart i jorden. Ligeså de sædvanlige sommerafgrøder, agurker, peberfrugter, auberginer og chili'er.

Nye tiltag:

Få meloner. og jordbær.
Og nå ja, ingefær og gurkemeje!
Nina har bare passet dem så længe, at de næsten er glemt.
Men snart kommer de i jorden og håbet er, at vi kan høste af dem til oktober.

Gamle Permanente

Det bliver sidste sæson i de gamle permanente bede, der hvor vi er nu. Markgrønt har lavet en plan for marken, der indebærer, at de gamle permabede skal flyttes, og det har vi accepteret.
Det ærgrer os at vi skal flytte, da vi er glade for stedet, og det bliver besværligt, men vi ønsker ikke at stå i vejen for de gode planer med et mere regenerativt landbrug i stor skala. Derudover kan vi også se nogle muligheder i at flytte nærmere Permatopias centrum samt at gentænke bedene, da de i den nuværende form er Mariannes ide, ikke vores.

Vi dyrker i år rabarber, bær, jordskokker, lidt hvidløg og så bliver der som sædvanlig flot med blomster i massevis. Vi skal så finde ud af hvordan flytningen skal foregå og hvor vi skal flytte hen. Det er ikke endnu afklaret, dog skal planter, buske og noget af den gode jord flytte med.

Frugthaven

Bærbuskene er vokset meget; alle buske står samlet i få bede, men nogle skal flyttes til efteråret, da de står meget tæt.
Vi har ca. 200 frugtbuske fordelt på solstik, hindbær, ribs (hvide og røde), stikkelsbær, solbær og havtorn.
Vi udvider med yderligere solbærbuske til efteråret

Frugttræerne klarer sig også fint; kun få af de 30 nyplantede træer har fået spist rødderne af mosegrise.
Vi har ca. 230 frugttræer; fordelingen ser ud som nedenstående:

	Æbletræer	Pæretræer	Blommetræer	Kirsebærtræer
Den nye frugthave	134 (15 sorter)	40 (7 sorter)	27 (5 sorter)	16 (5 sorter)
Den gamle frugthave	9		7

Opbevaring af frugten er en udfordring, da vi heldigvis får mere og mere af den; vi ser frem til en afklaring om vi kan opbevare frugten i laden/om der bliver lavet et kølingsrum til dette formål eller om vi skal finde en anden løsning.
Vi mangler at få opdyrket og plantet flere krydderurter omkring træerne til at holde skadedyr væk.
Vi ønsker flere fuglekasser til hjælp til udryddelse af skadedyr, men fattes arbejdskraft.
Der er meget få aktive medlemmer i frugthaven, så vi klarer kun lige det mest nødvendige arbejde
Vi fortsætter med at bruge le, da det høstede græs benyttes til bunddække under træer og buske; dog planlægges også indkøb af fingerklipper, da det tager for lang tid at høste hele arealet med le.
I frugtteamet mødes vi kl. 19-21 tirsdag aften sommeren over.
Når der skal høstes, indkaldes der via Podio, så vi får lidt ekstra hænder til hjælp
Tue producerer stadig most og cider af ”restfrugt”
Anders gartner var på besøg i frugthaven og kunne godt tænke sig at organisere den efter et syntropisk skovprincip; det vil kræve en hel del ændringer og megen arbejdskraft til omlægningen/opdyrkningen.
I første omgang indkaldes til et møde, hvor teamet ser videoer om omtalte princip og tager stilling til hvad og hvor meget vi ønsker at etablerer efterfølgende

Bierne

Vi står overfor sæsonstart for bierne, og starter godt med liv i alle stader dvs 8 stader, og håber på at vi i år kan have honning hele året.

Der har været udskiftning i gruppen. Da både Tajs og Lene er draget videre til andre græsgange. Til gengæld har vi fået Nikolaj, som kommer med en del erfaring, især i mjødbrygning og anden produktudvikling og en hel del materiel, som øger vores mulighed for at produktudvikle.

Derfor bliver behovet for at få gang i slyngerummet og mere lagerplads aktualiseret. Desværre venter vi på en løsning af fugtproblemer under huset, før vi kan komme rigtigt i gang med indretningen. Hvis vi kan få et klart svar fra stuehus gruppen og Hovedkredsen, om vi kan bruge det lille hjørne BAG birummet mod syd, så kunne vi måske komme i gang med at isolere og bygge væg der, medens vi venter på løsningen på fugtproblemerne, og dermed få lagerplads til al det ekstra materiel.

Vi har også nogle gamle stader som skal sættes i stand. Så der er nok at gå i gang med.

Det første honning ventes at være klart i anden halvdel af juni.

Høns - i Frugthaven

Så fik vi endelig flyttet hønsene ud i frugthaven.
Hønsene reagerer altid kraftigt på flytningen. De begynder at lægge æg mærkelige steder og begynder at sove i redekasserne. Fra den ene dag til den anden gik ægproduktionen fra ca. 60 æg dagligt til ca. 50 æg dagligt.
I dag, tre uger efter flytningen har vi for første gang siden da kunnet samle 60 æg.

Vi er gået i gang med at rydde op i influenzahønsegården. Der går nok lige små 14 dage til før vi er helt færdig med det.

Vi troede at Heather var trådt ud af Hønseteamet, men det er hun heldigvis ikke. Hun er med, når hendes arbejde tillader det.
Hønsene er begyndt at vise alderdomstegn. Nogle af dem bliver lidt pjuskede i fjerdragten, en enkelt høne har uren kloak, dog uden nøgen hud, så hun får lov at leve. Der er en del høns, som har svært ved at opbygge huld på kroppen.
Så det ender såmænd nok med, at vi må slagte hele flokken til oktober..., ganske som vi plejer.

Høns - i Stilehaven

Vi er I hønse-LAB i fuld gang med at prøve at opfostre næste generation høns til Permatopia. Der er dog mange bump på vejen, så indtil videre er det kun blevet til 2 kyllinger, der bor sammen med deres to mødre i det forreste legehus overfor loen.
Vores forventninger er dog at der kommer flere kyllinger i år. Vi har pt. en høne som ligger på flere æg, og som har termin de kommende dage. Derudover håber vi at der er flere der lægger sig skrukke når vejret bliver lidt varmere og mere stabilt.

Som nogen måske har bemærket, har vi fået en ny hane. Gorilla havde desværre et lidt for iltert temperament til et stort bofællesskab. En ny herre har derfor overtaget hans plads i hønsegården og han har et noget blidere sind. Efter konsultation med en numerolog har han fået navnet Morfeus Blomsterkrans og vi håber det hjælper ham til at blive ved med at være en venlig og lidt reserveret herre.
Til status kan vi også orientere om at vi har etableret en permanent hønsegård i stillehaven. Som udgangspunkt ønsker vi at hønsene går frit i haven og selv finder størstedelen af deres føde - kun når der er fugleinfluenza og små stiklinger i jorden, bliver vi nødt til at holde hønsene bag lås og slå.

Vi er også i dialog med Anders (gartner) om at lave små udekørende enheder, som kan sættes ud til rensning og vending af bede og håber vi kan få noget etableret i løbet af forsommeren.

Høst og Permatopiabutikken

Lige nu kan stort set alt hentes i butikken, så ofte er der slet ikke bestillinger til kasserne.
Hvis der så ikke er levering til køkkenet, består høsternes arbejde blot I, at lægge varerne frem og veje dem af, så de kan afhentes af beboerne.
Og så holde pakkerummet pænt ryddeligt.
De fleste dage skal der dog arbejdes en del med leveringerne til køkkenet.
Nogle høstere bruger den overskydende tid til at gå ud og hjælpe i marken, hvor der er meget arbejde for tiden (og altid).
Lige nu er der jo intet at høste i marken, og høsten fra de andre bede tager de pågældende teams sig af. Men det bliver helt anderledes, når afgrøderne i køkkenhaven og i marken bliver modne. Så kan det godt blive nogle lange dage for høsterne.

Samarbejde med køkken

For at køkkenet bedst muligt kan udnytte vores grønsager, må dem, der planlægger måltiderne, vide hvilke af landbrugets produkter, der er til rådighed.
Derfor har vi en liste, et google-sheet, hvor de forskellige teams ugentligt opdaterer hvad, de kan levere til køkkenet.
De fleste af ’Mad-Kooerne’ bruger listen godt, men er dog i planlægningen hæmme af menuer, der er lagt for længe siden, og ofte også af mindre fleksibilitet som følge af pressede arbejdsgange.
Vi har i samarbejde udarbejdet et årshjul, og når sæsonens markplaner fastlægges, tager vi også køkkenet med på råd.
Men naturen er jo mere eller mindre uforudsigelig, og det er restaurantleveringerne for resten også. En hel del af vores afgrøder fik vi ikke brugt i det forløbne år. Lige nu ser det f.eks. ud til at vi brænder inden med 100 kg sellerier, og lige så mange løg.
En bedre udnyttelse af vores råvarer kunne vi opnå, hvis menuerne for hver måned blev lagt i slutningen af forrige måned, bl.a. på baggrund af en fremvisning af markerne og bedene for dem, der skal planlægge de kommende menuer.
I år er der aftalt en abonnementsordning mellem landbrug og køkkenet, således at køkkenet frit kan bruge af landbrugets produkter mod at der overføres et større beløb fra madordningen til landbruget. Beløbet er sat relativt lavt, da man ikke vil melde for store forventninger ud til vores nye gartner - og (ikke mindst) fordi man ønsker at fastholde madpriserne på det nuværende niveau.

Restaurantlevering

Gennem de sidste 4 år har vi leveret grønsager til restauranter. Selvom vores primære mål er, at være selvforsynende, så er restaurantsalget efterhånden blevet en betydelig del af vores indtjening.
I år er salget budgetteret til 150.000 kr ex. Moms.
De bestilte varer høstes fra marken af Jesper L og Peter N, somme tider med hjælp fra flere beboer og i høstperioden med stor hjælp fra wooferne.
Andre teams høster og leverer selv de bestilte varer.
For tiden er det Tue B, der sørger for, at varerne bliver bragt til København.
Det bliver svært at nå op på et externt salg på150.000 kr i år. Af flere grunde.
For det første har vi mistet vores største kunde fra sidste år, H15, der gik konkurs i december, og nu får leveret fra billigere leverandører.
For det andet mister vi let andre kunder, hvis vi ikke kan levere nogenlunde stabilt. Og det kan vi næppe da vi prioriterer leveringen til vores eget køkken højst. Det kan i længden betyde at restauranterne tyr til andre leverandører.
Vi ender nok snart i et dilemma mellem den ideale strategi og den økonomisk mest rentable strategi

Landbrugsrådet

Hver mandag mødes en gruppe, der arbejder mere eller mindre med landbruget.
Anders Schou og Nina naturligvis, og så Bodil, Aase, Kirsten A, Anders W, og Jessica. Her koordinere vi de ugentlige indsatser.
Her planlægges også arbejdssøndage, når der er stort behov for hjælp fra en større del af fællesskabet end det snævre landbrug.