Referat fra landbrugsgruppens møde i januar
Mødets referat
Mødet blev afholdt med deltagelse af medlemmer fra flere af landbrugets arbejdsområder. En deltager fulgte med telefonisk. Referatet samler beslutninger og opfølgning på de emner, der blev behandlet.
Planlægning af næste møde og dagsorden
En af deltagerne påtager sig referatskrivningen, mens en anden står for koordineringen. Koordinatoren undersøger, om en person med erfaring i mødeledelse kan facilitere det næste møde og eventuelt også senere møder.
Referatet fra det foregående møde skal indgå i materialet til næste samling. Fremover lægges der op til at begynde hvert møde med en kort gennemgang af tidligere beslutninger og opgaver, så gruppen kan følge op på, hvad der er sket.
Afstemning af afgrøder på tværs af arbejdsgrupper
En detaljeret drøftelse af planerne for de enkelte afgrødeområder vurderes ikke at være relevant for hele forsamlingen. I stedet mødes repræsentanter for markgrønt, flerårige afgrøder, nye permanente bede og drivhusområdet kort før næste møde. De sammenholder ønsker og planer og justerer dem, så den samlede fordeling hænger sammen. Andre relevante grupper er også velkomne til at deltage.
Økonomi og opfølgning på regnskabet
Der blev taget forbehold for nogle af de fremlagte tal. En mindre indtægt via en betalingsløsning var ikke medregnet, og der så ud til at mangle oplysninger om feriepenge til ansatte. Det betyder, at tallene skal kontrolleres, før der drages endelige konklusioner.
Indtægten fra æg blev efterfølgende korrigeret. Det faktiske salg lå under det beløb, der var lagt ind i budgettet.
Salget fra landbruget lå samlet væsentligt over budgettet, især på grund af leverancer til restauranter. Der manglede dog stadig opgørelser fra enkelte aftaler om pil og jord, så det forventede regnskabsresultat var foreløbigt.
Den foreløbige vurdering stemte ikke umiddelbart med tallene i den seneste interne orientering. Forskellen kan undersøges, når det samlede regnskab foreligger, og alle relevante poster er med.
Gennemgang af budgettet
Det fremlagte budget blev taget til efterretning. Nogle poster mangler fortsat, så gennemgangen skal ikke opfattes som en endelig kontrol af samtlige forventede indtægter og udgifter.
Hønseholdets fremtid og økonomi
Hønseholdet skal indrettes, så det bedre kan håndtere risikoen for fugleinfluenza. Planen er at etablere en indhegnet hønsegård med bevoksning og åbne arealer nær et af områdets boligklynger. Et let vildthegn skal afgrænse arealet, og et net over gården skal mindske risikoen for kontakt med vilde fugle.
Der er behov for at vælge en anden hønserace, fordi de tidligere dyr havde for mange skader. Da det er vanskeligt at skaffe egnede økologiske høns, foreslås en robust race, der kan bidrage med både æg og kød. Dyrene kan ikke indgå som økologisk produktion, men gruppen vurderer, at det er acceptabelt, hvis produkterne alene bruges internt. Pasningen skal fortsat følge en høj standard, blandt andet med hensyn til foder. Gruppen godkendte derfor køb af høns, der ikke er certificeret økologiske, til eget hold.
Budgettet for hønsene og den særlige indhegning blev godkendt. Udgifterne skal opdeles mellem løbende drift og investeringer, så køb af dyr og anlæg med længere levetid bliver bogført på passende måder. Arbejdsgrupperne bør også fremover medregne afskrivning på større investeringer, for eksempel bygninger, der bruges til deres område.
Et langsigtet udviklingsmål er at skabe et hønsehold, der kan forny sig selv med egne haner og kyllinger. Racen skal være sund og hårdfør og samtidig kunne give både æg og kød.
Som et første skridt ønskes en hane og to høner samt forberedelse til at afprøve daggamle kyllinger af forskellige racer. Et område tæt ved gedefolden overvejes til forsøget, blandt andet fordi det ligger praktisk for de ansvarlige. Faciliteterne skal blandt andet kunne rumme rugemaskine, foder og varmelampe. De nye kyllinger forventes ikke at være i fuld æglægning samme år.
I bemærkningerne blev det påpeget, at budgetudkastet ikke omfattede alle driftsudgifter. Der skal også tages højde for blandt andet halm, vand og strøm.
Rotter er allerede et problem ved gedeområdet, så der er behov for en grundig forebyggelsesplan. Det kan betyde, at projektet kræver mere omfattende anlæg, end der først var regnet med. Opgaven skal desuden prioriteres i forhold til landbrugets øvrige arbejde.
Gruppen støtter hensigten med udviklingsforslaget. Anlægget til kyllingeprojektet var ikke med i det nuværende budget. En deltager tilbød midlertidigt at lægge ud, mens gruppen undersøger, hvordan udgiften kan indarbejdes økonomisk.
Mulighed for kølerum i laden
Teknikgruppen er positiv over for at undersøge, om overskudsvarme eller -kulde fra teknikrummet kan udnyttes til et kølerum i laden. Placeringen er tænkt ved bygningens nordside, op mod det eksisterende køleområde. Teknikgruppen vil gerne bidrage, men landbrugsgruppen skal tage ansvar for at føre projektet videre. To deltagere arbejder videre med mulighederne.
Det blev foreslået at undersøge, om fonde, støtteordninger eller sponsorer kan bidrage til finansieringen. Et eget kølerum vil kunne erstatte udgiften til leje af en kølecontainer. Derfor kan en låneløsning være relevant, hvis afdragene kan følge de udgifter, som bortfalder.
Hegn med fokus på biodiversitet
Gruppen bakker op om at gå i gang med et biodiversitetshegn mellem frugthaven og vejen. Tre deltagere ser nærmere på, hvordan hegnet konkret kan udformes.
Tanken er at bruge tilgængelige materialer til en lav vold og plantearter, som kan skaffes lokalt. Hvis planterne skal indgå i produkter til salg, skal de komme fra det økologiske område eller på anden måde have økologisk godkendelse.
Arbejdsopgaver og fælles prioritering
Der er forskellige opfattelser af, hvilke opgaver der hører til i de tre prioriteringsniveauer. Gruppen ønsker en fælles målestok, som samtidig tager hensyn til, at mange andre arbejdsområder er vigtige for fællesskabet. Det gælder blandt andet drivhuse, bier, frugthave, skovhave, maskiner, biodiversitet, flerårige afgrøder, markgrønt, høst, permanente bede og ænder.
Set fra landbrugets side er det især maskinteamet, der bør ligge på første niveau, fordi fravær på dette område kan få væsentlige følger for driften. Andet niveau bør rumme de opgaver, som er vanskelige at undvære. Her skal der lægges særlig vægt på arbejdet med betydning for økonomien både nu og i den nærmeste fremtid.
Andre værdifulde aktiviteter kan placeres på tredje niveau, uden at det betyder, at de er uvigtige. Prioriteringen skal hjælpe med at fordele tid og kræfter, når der er flere opgaver, end gruppen kan løse på én gang.
Tre deltagere fik mandat til at udarbejde en revideret oversigt. Maskinteamet skal placeres i første niveau, mens hovedparten af de øvrige opgaver fordeles mellem niveau to og tre. Udkastet sendes først til landbrugsgruppen og derefter videre til den større fælles kreds.
Dato for næste møde
Næste møde er planlagt til den 22. februar.