Referat fra møde om landbrug og fælles drift
Indledning og deltagere
Mødet fandt sted en tirsdag aften i april 2023. En mødeleder styrede samtalen, en tovholder koordinerede arbejdet, og en referent noterede beslutningerne. En gruppe medlemmer deltog, og enkelte kom til undervejs.
Dagsorden og praktiske roller
Deltagerne gennemgik punkterne og valgte, hvem der skulle skrive referat og holde mødet næste gang. Næste møde blev sat til den 24. maj. En deltager blev valgt som referent, mens en deltager skulle være tovholder. Der var føjet et par emner til under eventuelt.
Opfølgning siden seneste møde
Gruppen undersøgte, om aftaler fra det foregående møde var fulgt op, og om nogen havde bemærkninger til tidligere drøftelser. En deltager havde ikke nået at få information om rådyrhegnet med i det seneste nyhedsbrev. Teksten var nu skrevet og skulle med i det kommende brev, tilpasset efter den aktuelle drøftelse af hegnet.
Abonnement mellem landbruget og køkkenet
Deltagerne drøftede en ændring af beløbet for ordningen, hvor køkkenet får adgang til landbrugets varer. Der blev spurgt, om landbrugsgruppen fortsat kunne støtte ordningen, selv om det nye beløb var væsentligt lavere end det, der var besluttet tidligere på året. En deltager redegjorde for den oprindelige prisfastsættelse og for, at bestyrelsen siden havde ændret den.
En deltager forklarede, at bestyrelsen samler input fra forskellige områder, men også må se på økonomien som helhed. Der var lagt vægt på, at fællesspisningen ikke skulle blive for dyr, at samarbejdet mellem køkken og landbrug skulle udvikles, og at en ny gartner var kommet til. I budgettet var den forventede indtægt fra landbruget derfor også sat ned.
Flere deltagere fremhævede, at køkkenets forbrug bør registreres, så ordningens beløb kan vurderes på et oplyst grundlag. En højere pris kunne ifølge et synspunkt give køkkenet større motivation til at bruge de tilgængelige varer. Andre pegede på, at nogle medlemmer er tilbageholdende med at tage varer, fordi de tager hensyn til andres behov, men at en abonnementsordning kan gøre det lettere at aftage mere. Der var også opbakning til bestyrelsens samlede vurdering og et ønske om at holde måltidsprisen nede.
Gruppen blev enig om at acceptere det lavere beløb og sætte ordningen i gang fra begyndelsen af maj. Samtidig skal samarbejdet om anvendelsen af landbrugets varer forbedres, og ordningen skal evalueres. Registrering af det samlede forbrug blev nævnt som en mulighed, selv om det vil kræve ekstra arbejde.
Nyt arbejdsfællesskab om næringsstoffer og mikroliv
En deltager orienterede om en ny gruppe, der ønsker at arbejde med næringsstofkredsløb, jordens mikroliv og kompost. Gruppen vil gerne høre under landbrugsområdet og begynde arbejdet uden unødigt papirarbejde. Dens medlemmer ønsker at tage fat på de praktiske opgaver med arbejdsglæde og fokus på jordens ressourcer.
Justering af planen for rådyrhegnet
En deltager fremlagde et forslag til at ændre hegnet. Det byggede videre på den linje, som var blevet vedtaget på det foregående møde. Efter drøftelsen blev det aftalt, at en deltager hurtigt skulle sende forslaget ud og spørge, om nogen havde indvendinger eller kommentarer.
En deltager skulle omtale beslutningen i nyhedsbrevet. Her kunne det også nævnes, at der efter behov kan etableres flere åbninger eller låger, og at medlemmer kan komme med forslag til justeringer.
Nye målinger af humusindhold
En deltager orienterede om nye prøvesvar. Målingerne var ikke udført helt på samme måde som dem fra 2017, så sammenligningen skal læses med det forbehold. Humusniveauet var steget på kløvermarken, mens grøntsagsmarken også viste en mindre stigning trods tilførsel af store mængder organisk materiale fra flere kilder.
Vurderingen var, at grøntsagsmarken kan være blevet belastet af omfattende jordbearbejdning og perioder med bar jord. Det blev fremhævet som en mulig forklaring på, at tilførslen af organisk materiale ikke havde givet en større ændring.
Principper for et regenerativt jordbrug
Gruppen drøftede, om fem principper for regenerativt jordbrug skulle bruges som ramme for arbejdet, og om de kun skulle gælde landbrugets praksis eller vedtages af hele fællesskabet. Deltagerne var enige om at anvende principperne som pejlemærker i landbrugsarbejdet.
Det blev samtidig skelnet mellem det praktiske arbejdsgrundlag og en eventuel fælles, politisk eller udadvendt definition. Hvis fællesskabet skal formulere en ny definition, kræver det en bredere drøftelse. Der blev ikke taget yderligere skridt til dette på mødet; principperne fungerer foreløbig som et arbejdsdokument. En deltager skulle skrive om landbrugets grundlag i nyhedsbrevet.
Afgrænsning af markgrønt
Der var behov for klarhed om, hvilke beslutninger markgrønt kan tage i det daglige, og hvilke der skal behandles i landbrugsgruppen. Som konkret eksempel blev arbejdet på kløvermarken nævnt. Markgrønt blev afgrænset til den nuværende kløvermark og køkkenhaven, fra kvashegnet og mod syd, inklusive volden.
Mulig afgræsning af volden skal dog aftales med den relevante gruppe af praktiske grunde. Afgrænsningen skal hjælpe med at placere ansvar og gøre det lettere at afgøre, hvor beslutninger hører hjemme.
Regler for kørsel med traktor
Der blev foreslået en regel om, at traktorer som udgangspunkt kun må køre på de veje, der er markeret på kortet. Forslaget blev vedtaget med en præcisering: markgrønt og landbruget kan gøre undtagelser, når de er nødvendige for jordbrugsarbejde, eksempelvis i forbindelse med høst.
Punkter under eventuelt
Deltagerne tog flere praktiske emner op. Et forslag gik ud på, at mødelederrollen på landbrugsmøderne ikke altid skal ligge hos de samme personer. Det blev forstået som en opfordring til, at alle overvejer, om de kan tage en tur fremover.
Der blev også spurgt til økonomien for vandingsdele, og om udgifterne skal dækkes centralt eller af de enkelte teams. Der så ud til at være et budget under fællesudgifterne. Flere deltagere skulle tale sammen om afklaringen.
Flere deltagere havde arbejdet videre med en abonnementsmodel for husstande. Det skulle sendes ud til teamene, så de kunne dele ideer og bekymringer om høsten og om, hvordan en sådan ordning kan fungere. En deltager havde desuden deltaget i et kommunalt møde om en grøn pulje.
En deltager pegede på, at indkaldelser til arbejdsdage manglede, efter at han havde overtaget andre opgaver. Han foreslog, at alle i landbrugsgruppen melder ind, hvad de ønsker at arbejde med, og at dagene derefter bliver indkaldt, så der er konkrete opgaver til dem, der gerne vil deltage.
Evaluering og afslutning
Mødet sluttede med en kort evaluering ledet af en deltager. Deltagerne rundede dermed både beslutningerne og de praktiske opfølgningspunkter af.