Referat fra møde om landbrugets arbejde og beslutninger
Dagsorden, referat og tovholder til næste møde
Mødet blev holdt en torsdag aften fra klokken 19 til 21.30 i et fælles lokale. To personer stod for faciliteringen, og deltagerkredsen bestod af medlemmer fra landbrugsgruppen. Flere havde meldt afbud, og én deltager kom først senere.
Dagsordenen blev godkendt med et ekstra punkt til sidst, så der var plads til eventuelle emner. En deltager blev valgt som referent og tovholder ved næste møde. Facilitatorerne til næste gang blev også nævnt.
Opfølgning på det foregående møde
Den store kompostbunke, som en deltager har ansvar for, skal placeres langs pileanlægget. Området øst for drivhusene er blevet ryddet for rækker af mindre træer. Pladsen skal bruges til flere kompostbunker og til at opbevare materialer som kaffegrums, flis, græs og husdyrgødning.
En deltager præciserede, at spørgsmålet om heste i området skal sendes videre til hovedkredsen, når de relevante forhold er afklaret. Referenten bad mødedeltagerne give besked, hvis der er faktuelle fejl eller mangler i referatet, så det kan blive rettet eller suppleret.
Økonomi og budget for året
En deltager, som normalt kunne have besvaret spørgsmål om økonomien, var fraværende. Der kom ingen spørgsmål til budgettet. En deltager gjorde dog opmærksom på, at fællesskabets økonomi er presset på likviditeten, og at tidlige indtægter fra landbruget er en af de manglende brikker.
Sammenlignet med året før er der færre grøntsager tilbage til salg, fordi efterårets afsætning gik godt. Det begrænser mulighederne for at skabe indtægter fra lagerbeholdningen.
Statusmeldinger fra landbruget
En del af de planlagte statusopdateringer manglede. Hovedkredsen ønsker at få dem udarbejdet, så arbejdet skal fortsætte, selvom alle meldinger ikke var klar til mødet.
Den første rede med moskusandeæg viste sig desværre at være ødelagt, uden at årsagen var kendt. Der lå fortsat 24 æg til rugning.
Mulige retninger for landbruget
Gruppen, der undersøger landbrugets fremtid, fortsætter arbejdet efter de beskrevne rammer. Medlemmerne søger inspiration hos andre lokale initiativer og hos produktive landbrug i både Danmark og udlandet. Eksempler fra områder med et klima, der minder om det lokale, vurderes som særligt relevante.
En deltager har samlet materiale om forskellige landbrug og sender det videre til hele landbrugsgruppen, så flere kan bruge det i drøftelserne. Formålet er at undersøge mulige metoder og udviklingsveje, ikke at vælge en bestemt model på dette møde.
Kort pause
Mødet holdt en kort pause, inden drøftelserne fortsatte.
Muligheder for at sælge brænde
En deltager fremlagde et forslag om salg af brænde med udgangspunkt i det fremsendte materiale. Deltagerne drøftede, om de træer, der skal tyndes ud, har tilstrækkelig værdi til salg. Nogle gode stammer kan måske bruges til stolper, mens en stor del af de øvrige træer kan blive til brænde. De tynde stammer forventes ikke at kunne afsættes.
Der blev også spurgt til oprydningen efter arbejdet. Det blev beskrevet som en generel udfordring: Kvas skal samles i bunker, og stammer skal lægges frem til vejen. Flere pegede på, at træets kulstof helst skal bindes og genanvendes frem for at blive frigivet ved afbrænding. Andre fremhævede, at salg kan give en indtægt for arbejde, der under alle omstændigheder skal udføres, og muligvis gøre opgaven mere motiverende.
Flis blev nævnt som et muligt alternativ, blandt andet til stier og kompost. Egetræsflis kunne bruges på stier, mens mere næringsrigt pileflis kunne indgå i komposteringen. Det kræver dog tid og biologisk aktivitet at nedbryde materialet. Deltagerne drøftede desuden forskellen mellem lokal udtynding af en ung egeskov og omfattende afbrænding af træ fra skovområder andre steder. Der blev peget på, at udtynding kan give de tilbageværende træer bedre vækstvilkår, mens træ, der efterlades, også kan frigive kulstof, når det nedbrydes.
Forslaget blev, at en deltager undersøger, om træet kan flises til fælles brug, eksempelvis på stier. Hvis det ikke er en brugbar løsning, kan der i stedet fremstilles brænde i en begrænset periode og derefter foretages en evaluering. Fællesskabets eget behov for stammer skal komme først, og arbejdet bør forankres i skovgruppen. Det økonomiske grundlag blev ikke endeligt afklaret.
Drivhuset i landbohaven
Der var på mødet ingen, som havde meldt sig til at passe drivhuset. Deltagerne kunne ikke umiddelbart pege på en anvendelse for det i den kommende sommer. En deltager tager sig af vinstokken i mellemtiden, og andre blev opfordret til at komme med idéer til, hvad drivhuset kan bruges til.
Forslag om heste i området
Punktet handlede om, hvorvidt heste kan få adgang til et afgrænset areal til græsning eller på anden måde benytte området. Det var tænkt som en beslutning, men der var fortsat uafklarede spørgsmål mellem flere deltagere. Da hovedkredsen skulle mødes før sommerpausen, blev forslaget sendt videre til drøftelse, selvom landbrugsgruppen ikke kunne afslutte behandlingen.
Et centralt spørgsmål var, om ordningen kan lade sig gøre efter reglerne for skovområdet. Det kræver ifølge drøftelsen en yderligere dispensation, fordi den tilladte andel allerede er overskredet med det eksisterende dyrehold. En deltager oplyste, at hun vil stå for hestene og fortsat tage ansvaret, som hun har gjort hidtil. Hestene er tæt på at være pensionerede, men der kan forekomme lidt træning og ridning langs stierne.
En deltager beskrev formålet som pasning og muligheden for, at mennesker kan lære hestene at kende, snarere end ridning eller erhvervsmæssigt hestehold. Hun oplyste også, at hun som ejer hæfter, og at der er en lovpligtig ansvarsforsikring. Der var på nuværende tidspunkt ikke andre, der ønskede at holde hest på stedet.
I drøftelsen af biodiversitet blev det vurderet, at hesteholdet ikke i sig selv er et tydeligt biodiversitetsprojekt. Afgræsning, gnav og hestepærer kan have en vis positiv virkning, men et samlet skøn var, at effekten næppe er markant i nogen retning. Der blev rejst forbehold om en trampesti tæt på orkidéer, regler om støtteordninger og risiko for et for højt græsningstryk.
Andre bekymringer gjaldt, om tilladelse til privat dyrehold kan skabe præcedens, og om ridning kan slide på stierne. Deltagerne mente, at der muligvis er behov for fælles retningslinjer fra hovedkredsen. Flere gav samtidig udtryk for positive holdninger til forslaget.
Landbrugsgruppen besluttede ikke at vedtage forslaget, men fandt det relevant at sende videre til hovedkredsen. Her skal de uafklarede spørgsmål belyses, hvorefter sagen kommer tilbage til landbrugsgruppen. Hvis en deltager og biodiversitetsgruppen ikke når frem til enighed, skal beslutningsgrundlaget også gøre uenighederne tydelige.
Retningslinjer for leverancer og priser
Gruppen drøftede et fælles grundlag for eksternt salg og prisfastsættelse. Det tredje forslag blev godkendt efter en præcisering: Priserne skal tage højde for, om formålet er at mindske et stort lager eller at sælge varer, fordi de skal høstes.
I forbindelse med det andet forslag blev det præciseret, at en dobbelt pris ikke nødvendigvis betyder præcis en fordobling, men kan være væsentligt højere. Restaurantpriser skal fastlægges i dialog med de pågældende restauranter, og en højere pris kan afspejle kvaliteten. Deltagerne drøftede samtidig, hvordan salg hænger sammen med ønsket om at have varer til eget forbrug.
Flere mente, at forskellige varer har forskellig betydning for selvforsyningen. Forarbejdning blev foreslået som en mulighed, før overskud sælges: Varer, som sandsynligvis ikke bliver brugt, heller ikke efter forarbejdning, kan afsættes. Det blev desuden fremhævet, at de enkelte teams kan gøre indsigelse mod de fælles retningslinjer. Der var bred opbakning til de overordnede principper og til, at teamet bruger sit faglige skøn.
Eventuelt: Hunde ved nyplantninger
En deltager rejste spørgsmålet om hunde, der færdes uden snor, fordi der er nyplantede planter og andre sårbare områder. Deltagerne havde forskellige vurderinger af, hvor stort problemet er, men det blev nævnt, at udfordringen findes flere steder. Punktet tages op igen på næste møde, og deltagerne kan også bruge den fælles digitale platform til at drøfte det.